Abonnementsartikel

Kartoffelavlere påpeger problemer ved overgangen til den afkoblede støtte overfor fødevareminister Hans Chr. Schmidt

Kartoffelavlerne var bekymrede for overgangen til den afkoblede støtte, da de mødte fødevareminister Hans Chr. Schmidt på restaurant Søgaarden i Sunds den 2. december.

Fødevareministeren var indbudt til at tale om EU-reformen på Dansk Kartoffelproducent-forenings årlige stormøde, og han mødte veloplagt op til et talstærkt publikum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmænd i klemme

På mødet blev der stillet spørgsmål om, hvorvidt de tal for bedrifternes arealer, der bruges fra referenceperioden 2000-2002, nu også er korrekte. Og om der ville udvikle sig et nyt bureaukrati for at få tallene på plads.

- Vi har jo i referenceperioden bare skrevet "kartofler" ved alle vore kartoffelmarker, sagde en landmand.

- Dengang var det jo ligegyldigt, om der stod "stivelseskartofler" eller "spisekartofler" på hektarstøtteansøgningen. Det betød ingenting. Men i dag lægges de tal pludselig til grund for, hvad for en slags produktion vi har haft i perioden.

- Og så gør det kæmpestor forskel, om der stod det ene eller det andet på ansøgningerne dengang. 40 procent af støtten til stivelseskartoflerne afkobles nemlig og fordeles på de øvrige kartoffelproduktioner.

Fødevareministeren var ikke bekendt med, hvordan arealerne i referenceperioden var gjort op og kunne derfor ikke svare på, om der ville opstå problemer i denne sammenhæng.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi må nok indrømme, at reformen er opstået som det muliges kunst, svarede Hans Chr. Schmidt.

- Vi ville jo helst have haft en fuldstændig afkobling så hurtigt som muligt. Men nogle af mine kolleger i ministerrådet har været meget imod hele processen, og derfor er reformen endt som et kompromis. Der bliver desværre noget bureaukrati med at få denne slags problemer på plads lige i overgangen.

National reserve på plads

Et andet problem, der blev rejst, vedrørte de landmænd, som havde investeret i nye produktionsfaciliteter siden referenceperioden. Disse landmænd kommer i klemme ifølge reglerne, fordi de ikke i 2002 havde den produktion, de har i dag. Men her havde ministeren tegnedrengen fremme.

- Vi har afsat en pulje penge, der hedder den nationale reserve, til at løse netop den slags problemer, sagde han.

- Vi har været opmærksomme på problemet længe, både for jer og for kvægbønderne. Så det skal vi nok få løst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gode historier om kartofler

Et andet indlæg på stormødet kom fra Tom Soling, som er administrerende direktør på G-Kartofler i Grindsted. Tom Soling talte om den markedsføringsopgave, der ligger foran hele erhvervet, hvis kartoflen skal bevare sin plads som hovedingrediens i nationalmenuen.

- Danskerne spiser godt nok 60 kg kartofler pr person, men det er især de midaldrende og de voksne, som tager godt fra, sagde Tom Soling.

- De unge spiser mere pasta, ris og fast food, og da de jo er fremtidens forbrugere, går det den forkerte vej.

Det besynderlige er ifølge Tom Soling, at folk gerne betaler mindre formuer for dyre køkkener, men til gengæld ikke gider lave ordentlig mad i dem. Det skal være hurtigt og smart, og der passer kartoflerne ikke ind i forbrugernes image af sig selv i et dyrt køkken.

- Derfor skal vi ud at fortælle den gode historie om, at kartofler er billige, sunde og smager godt. Især de danske kartofler er af meget høj kvalitet og har fuld sporbarhed. Tilberedes de rigtigt, får forbrugerne faktisk de oplevelser som stjernekokkene i TV taler om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tag bare sådan en lille ting som C-vitamin. Der er ingen C-vitamin i ris og pasta, men det er der i kartofler. Sådan et budskab skal ud til folk, sagde Tom Soling.Foto1