Abonnementsartikel

600 deltagere i Økologi-Kongres 2004 overværede verbale bøllebank til økologiske varer for ringe kvalitet, og der var stor debat om statens rolle i forhold til økologi

Det hele begyndte med verbale bøllebank for dårlig kvalitet af produkterne.

Og 30 timer senere sluttede diskussionerne med efterlysning af nye visioner og mål, da over 600 deltagere fra landbruget, handelslivet, forskningsverdenen, konsulenttjenesten og andre interesserede 16. - 17. november mødtes til Økologi-Kongres 2004 i Odense.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods de hårde ord ved start og slut var der dog ikke nogen udpræget deprimeret stemning, da deltagerne forlod Odense Congress Center i det tiltagende tusmørke den sidste eftermiddag.

Dertil havde der trods alt været for mange inspirerende og fremadrettede oplæg og debatter i den mosaik af over 30 debatmøder, hvor de fleste af dem blev holdt sideløbende i forskellige lokaler, der tilsammen udgjorde kongressen.

De mange debatter drejede sig om så vidt forskellige emner som økologi i U-lande, salget i europæiske supermarkeder, bekæmpelse af rodukrudt og den rette fodring af æglæggende høner.

De store linjer

Men i de store plenum-forsamlinger, der blev holdt før og efter de mange små møder, var det de store linjer, der blev talt om.

De store linjer på denne kongres snoede sig især rundt om to emner: Kvaliteten af de økologiske landmænds og virksomheders produkter; eller rettere deres ofte mangel på kvalitet. Samt hvorvidt staten bør engagere sig stærkere end i dag i at fremme økologisk produktion og forbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det hele var arrangeret i fællesskab af Dansk Landbrugsrådgivning, Økologisk Landsforening, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug samt Forbrugerrådet.

For straks fra starten at tage økologiens ømme punkter nærmere i øjesyn og sparke gang i debatten, havde arrangørerne inviteret den kendte kok Jan Friis-Mikkelsen, indehaver af restaurant Tinggården i Nordsjælland, som den første taler på kongressen.

Man forstod på Jan Friis-Mikkelsen, at han går ind for talemåden "den man elsker, tugter man".

- Jeg vil meget gerne servere økologiske varer i min restaurant, og jeg vil allerhelst servere noget der smager fantastisk, sagde gourmet-kokken som en blid start.

"Ikke pengene værd"

Herefter gik han i gang med at påpege, hvorfor en stor del af de økologiske varer ikke er gode nok, hverken til en fin restaurant eller almindelige forbrugere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af en række tilfældigt indkøbte økologiske varer, som han havde indforskrevet til lejligheden, fremviste han en muggen klementin, halvrådne løg, rynkede gulerødder, slatne og kedelige salatblade.

- Generelt er der uhyggeligt mange af de økologiske varer, som ikke er pengene værd, lød konklusionen.

Ingen af tilhørerne i den næsten fyldte sal dristede sig til at sige ham direkte imod. Til gengæld udspandt der sig en del ordvekslinger om årsagerne og ansvaret for de til tider miserable tilstande.

Således påpegede den fynske økologiske gartner Lars Skytte, at i hvert fald nogle af de dårlige varer, som Jan Friis-Mikkelsen viste frem, utvivlsomt havde været ganske fine, da de forlod producentens gård eller gartneri.

- Men af en eller anden grund har vi et meget langsomt flow af økologiske varer, og så går kvaliteten tabt undervejs, sagde Lars Skytte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ros fra sygehusenes køkkener

Med andre ord er der tale om en selvforstærkende mekanisme, hvor til tider skuffende kvalitet er med til at få forbrugerne til at fravælge økologiske varer, hvorved omsætnings-hastigheden af de økologiske varer falder, hvilket fører til mindre friskhed og dermed ringere kvalitet.

Retfærdigvis skal det dog siges, at der ikke kun var øretæver i luften for den økologiske kvalitet. Således fortalte funktionschef Anette Carlsen fra Sygehus Vestsjælland, at i de store sygehus-køkkener i Vestsjællands Amt er det i løbet af tre år lykkedes at nå det politisk fastsatte mål, at 50 procent af råvarerne skal være økologiske.

Da omlægningen tilmed har resulteret i megen ros til maden fra patienter og sygeplejersker, så kan kvaliteten næppe være den rene ynk.

- Men det har været svært, erkendte Anette Carlsen.

Debat om statens rolle

Mens der syntes at være bred enighed om, at kvaliteten skal forbedres, helst så økologiske varer konsekvent bliver mere lækre at sætte tænderne i end tilsvarende konventionelle produkter, så lå det sværere med enigheden, når debatten drejede sig om statens rolle i forhold til økologien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ganske vist virkede der til at være almindelig enighed blandt kongresdeltagerne om, at staten bør spille en større rolle end i dag.

Uenigheden viste sig derimod, når de politikere, der i givet fald skal sørge for den større statslige rolle, deltog i debatten.

Det gjorde de i to omgange. Først da fødevareminister Hans Chr. Schmidt gæstede kongressen og blandt andet afslog en opfordring til at genoplive en tidligere pulje, hvor offentlige storkøkkener i institutioner og kantiner kunne søge støtte til hel eller delvis omlægning af kosten til økologi.

- Det er ikke en god idé at diktere offentlige institutioner, at de skal købe økologiske varer. Det giver ikke varige forbrugere at pådutte folk noget, fastslog han.

Støtte er ikke tvang

En tilhører argumenterede med, at støtte til frivillig omlægning langt fra er det samme som tvang, men tværtimod er at give institutionerne en reel valgmulighed mellem økologisk og ikke-økologisk kost.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men Hans Chr. Schmidt holdt fortsat fast på, at spørgsmålet om omlægning i køkkener ikke er noget, han som minister vil eller skal tage stilling til.

- Det skal være bestyrelsen i daginstitutionen eller skolen, som tager den debat, fastslog han.

På det seneste har der dog været en åbning i spørgsmålet om støtte til storkøkkener, der vil gå helt eller delvist over til økologisk kost.

Åbningen er sket ved, at køkkenerne har fået mulighed for at søge Fødevareministeriet om tilskud fra de såkaldte innovationsmidler. Der kan søges om støtte til op til halvdelen af de ekstra udgifter i omlægnings-perioden.

Forbrug skal bære fremgang

En lignende debat opstod, da folketingsmedlem Thor Gunnar Kofoed fra Venstre senere deltog i en paneldebat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er forbruget, der skal bære økologien fremad, ikke politikken, sagde Venstre-manden.

Han understregede dog, at også Venstre ser økologi som et vigtigt miljøpolitisk redskab, og at landbruget bør være økologisk de steder, hvor det er nødvendigt med en særlig indsats overfor miljøet.

- Men det er en afsindig farlig vej, hvis det offentlige skal gå ind med tilskud og betale for økologiens videre udvikling, sagde han i samme åndedrag.

Hvorimod især repræsentanter for Økologisk Landsforening opfordrede politikerne til i højere grad at støtte økologien for at redde natur og miljø i almindelighed og grundvand i særdeleshed.

Bilag, powerpoints og billeder fra kongressen kan ses på hjemmesiden www.okologi-kongres.dk.