Abonnementsartikel

Gæster er velkomne på landbrugs-øen, der er kommet med under MVJ-ordningen, men de skal tage hensyn til, at det er erhvervsmarker og ikke en forlystelsespark

Der er idyllisk på Tærø. Især på en sommerdag, når den 175 hektar store privatejede ø ligger og bader sig i solen midt i Ulv Sund. De vilde ponyer og højlandskvæget går og græsser, mens rødben og klyder slapper af på sandbankerne, og havørne svæver i luften.

Der er ro på øen. Eller rettere der var ro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For netop idyllen gør, at Tærø har en magnetisk virkning på områdets turister, som drager til øen for at bade, grille, spille fodbold, høre ghettoblaster og tænde bål.

Og det gør det besværligt for bestyrerparret, Hanne og Palle Hansen, at drive landbrug på den ombejlede ø.

Tærø ligger nord for Bogø og vest for Møn, og Hanne og Palle Hansen og deres plejebarn er de eneste fastboende på øen, hvorfra det tager 10 minutter på en båd at komme til Sydsjælland.

Tidskrævende at holde øje

- Mange af de turister, der kommer her på øen, har ikke forståelse for, at vi driver landbrug, og at der skal tages hensyn til dyr og marker, siger Palle Hansen, som sammen med sin kone har drevet landbruget på øen gennem de seneste syv år.

- Når kvæget bliver forskrækket af turisterne, bliver flokken splittet. Vi har blandt andet været ude for, at en kalv ikke kunne finde sin mor, som så gik rundt med overspændt yver, fordi de var blevet jaget væk fra hinanden. Og de vilde heste er blevet afskåret fra at få vand ved deres vandhuller med fersk drikkevand, fordi en gruppe turister lå dér, hvor hestene skulle passere, fortæller Hanne Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parret bruger meget tid på at sikre sig, at turisterne ikke opfører sig på en måde, der ikke er til skade for øens dyr.

- Nogle gange må vi jage folk væk. Nogle truer os ligefrem. Det kan ikke være meningen, at vi skal rende rundt og være bussemænd. Hvis min arbejdsgiver vidste, hvor meget tid vi bruger, tror jeg, han ville lukke øen omgående, lyder det fra Palle Hansen.

Vilde heste i 45 år

Øens ejer er erhvervsmanden Kurt Bang Christensen, og Tærø har været i hans families eje siden 1966.

De 18 Exmoor-ponyer har levet deres vilde liv på øen gennem de seneste 45 år, og for 15 år siden kom der også Skotsk Højlandskvæg til øen.

Sidste efterår valgte Hanne og Palle Hansen at begynde at drive landbruget som miljøvenligt jordbrug (MVJ). Af øens 175 hektar er de 66 hektar skov, mose og veje. Resten er lagt ind under MVJ-ordningen. Heraf dyrkes der vårbyg på 17 hektar, og resten er til høslet og afgræsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De 80 højlandskvæg, hvoraf de 24 er moderdyr, har græsningsarealer på strandengene, men det trækker ud med at få dyrene derud.

- For at leve op til kravene i MVJ-ordningen skal kvæget have græsset engene af inden 30. september, men det har knebet med at få dyrene ud på engene til tiden. Turisterne har simpelthen jaget dem væk. Jeg skal jo sørge for afgræsning på de områder, der er tilmeldt MVJ-ordningen. Hvad skal jeg gøre, når kontrollen kommer, spørger Palle Hansen.

- Det er landbrugsjord, og ifølge loven må folk ikke gå på den. Det var noget andet, hvis det havde været en brakmark. Men jeg har bevidst valgt at have meget lidt brakjord. Jeg kan selvfølgelig hegne strandengene ind, men Skotsk Højlandskvæg elsker at bade. Desuden har vi ikke problemer med deres klove, fordi de står i vandet og går op på sandet. Vi har ikke brug for en klovbeskærer, men det kan være, vi får det i fremtiden, påpeger ø-bestyreren, som frygter fredag eftermiddage, når vejrmeldingen lyder på sol.

Bål under fyrretræer

De færreste vil opfattes som sure brokkehoveder. Det gælder også for Hanne og Palle Hansen. Og faktisk forholder det sig sådan, at de gerne ser turister på øen, bare gæsterne tager hensyn. Bestyrerparret har endda indrettet en bål- og teltplads på øens østligste spids, hvor gæsterne kan slå lejr.

- Mange ringer og spørger, om de må komme. Mange opfører sig ordentligt, men så er der dem, der griller i højt græs og efterlader grillbakken, tænder bål under fyrretræerne og smider cigaretter på sandsletten. Den forbandede ild. Der er vist ingen, der tænker på, hvor besværligt det er for brandvæsenet at komme herover, siger Palle Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af behagelige gæster husker Hanne og Palle Hansen en familie, som var meget interesseret i at få noget kød med fra øen. Det fik de. Og året efter kom familien tilbage - både for at købe mere kød, men også for at se til kvæget.

- De var begejstrede for, at de kunne se, hvordan de dyr, de spiser, har det, fortæller Hanne Hansen.

Tidligere har parret solgt kød fra både kalve, tyre og køer, men da jorden er kommet med i MVJ-ordningen, skal de have en større besætning, og den øges med eget tillæg. Derfor bliver det udelukkende tyrekalve, som i den kommende tid sættes på prammen for at blive fragtet de 1,7 kilometer til fastlandet, hvor dyrene bliver slagtet på Stensved Slagteri.

- Vi har solgt kød i to år. Tidligere solgte vi dyrene til levebrug, men priserne er gået meget ned de seneste par år. Nu er det lige før, vi får flere penge på slagteriet. Der kommer slagtepræmien jo også oveni, siger Palle Hansen.

Frygt for mangel på foder

Han er tilfreds med at få jorden med i MVJ-ordningen, men han forudser, at der vil komme nogle justeringer. Især for øboere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg frygter det år, det hele visner. Så har vi ikke mad nok til vores dyr, når vi skal op på 100 mod de 80, vi har i dag.

- Og det er dyrt at hente foder, når vi bor på en ø. Hvis det bliver et tørt år, er det meget med 0,3 dyreenheder pr. hektar, som MVJ-ordningen kræver, siger Palle Hansen, som plejer at kunne forsyne kvæget med eget korn og hø.

- Det eneste, vi mangler, er lidt proteiner, siger bestyreren.

Store udgifter til transport

Han lægger ikke skjul på, at det først og fremmest er økonomien, der er bevæggrund for tilmeldingen til miljøvenligt jordbrug.

- Det er svært at drive landbrug på Tærø. Det er en kæmpeudgift at sejle for eksempel gødning og såsæd herover, fortæller ø-landmanden, som tidligere år har haft hørfrø på en del af den jord, som nu er til afgræsning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor stort et beløb Tærø får i tilskud, ønsker Palle Hansen ikke at oplyse. Men han vil godt fortælle, at øen får tilskud til opsætning af hegn. Så han har været ude at investere 100.000 kroner i materialer til 50 kilometer hegn med fire tråde. I forvejen var der 35 kilometer pigtrådshegn på Tærø.

Men det er ikke til at holde turisterne ude. Han forstår godt, folk gerne vil besøge Tærø, men så skulle de bare lære at færdes sådan et sted, mener han:

- Vi render rundt med så mange kort i forvejen. Turister burde have et grønt kort som bevis for, at de har lært at gå i naturen og kan tage hensyn til landbrug.Foto nr. 379822-1