Det så ikke alt for godt ud, da firmaet CMP Nedrivning forsøgte at sprænge en sukkersilo ved Assens på Fyn tirsdag den 6. december. Siloen gled af soklen og blev ellers stående på samme sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men siloen skal ned, og nu gør CMP Nedrivning klar til endnu et forsøg, der skal gennemføres torsdag eller fredag. Det skriver Fagbladet Ingeniøren på sin hjemmeside, ing.dk.

- Det ville tage os flere måneder at klippe siloen ned ovenfra, og der findes faktisk slet ikke materiel her i Danmark, som kan nå de 60 meter op til toppen. Derfor er vi nødt til at sprænge den igen, siger Henrik Hockerup til ing.dk.

Han er daglig leder hos Preben Hockerup A/S, der har entreprise på opgaven og har ansat CMP Nedrivning til at udføre selve sprængningsarbejdet.

- Fuldstændig surrealistisk

Henrik Hockerup har været med til at sprænge masse af bygninger og skorstene ned. Men han har aldrig oplevet en sprængning, der var gået som galt som den i tirsdags.

- Det har jeg aldrig set før. Det er fuldstændig surrealistisk, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klik her og se videoen af den efterhånden danmarksberømte fejlslagne eksplosion på vores Facebook side - som du desuden er velkommen til at "synes godt om".