Om få år vil Danmark mangle tusindvis af ingeniører og andre højtuddannede inden for de tekniske videnskaber. Og allerede i dag er afgangen af ingeniører fra vejsektoren tre gange så stor som tilgangen, oplyser Vejdirektoratet, der sammen med en række andre organisationer har tænkt sig at gøre noget ved problemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De sætter nu fokus på rekruttering af unge og nyuddannede ti at varetage fremtidens arbejde med veje og trafik. Det sker gennem initiativet Vejforum, der sidste år fik et stort antal unge til at formulere en række konkrete ideer til, hvordan vejsektoren kan blive en mere attraktiv arbejdsplads. Her kom de unge ind på emner som praktikpladser, trainee-ophold, gæsteforelæsninger og studenterjobs.

- Rekrutteringssituationen er en kæmpeudfordring for hele vejsektoren, og vi har taget anbefalingerne fra de unge med i udviklingen af et projekt, der skal gøre det mere attraktivt for de unge at specialisere sig til at arbejde med trafik- og vejemner, fortæller Vejforums sekretariatschef Jens E. Pedersen.

Bag Vejforum står:

Asfaltindustrien

Byplan, Vej og Trafik, IDA

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ingeniøruddannelsernes lærere i vej- og trafikfagene

Kommunal Vejteknisk Forening

Teknik & Miljø

Trafik & Veje

Vejdirektoratet