Mens andre virksomheder kæmper en hård kamp for at reducere underskuddet på bundlinjen, er der nu kommet en anderledes positiv udmelding fra infrastrukturspecialisten Per Aarsleff A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Færdiggørelsen af årsregnskabet for Per Aarsleff A/S er ved at være afsluttet, og vi kan nu konstatere, at resultatet er større end angivet i de tidligere udmeldte forventninger på 120 millioner kroner før skat, skriver selskabet i en pressemeddelelse. 

Aarsleff forventer nu et endeligt resultat på 133 millioner kroner før skat mod 66 millioner året før, og det er faktisk en fordobling. Koncernen, der har 3.200 medarbejdere, havde et overskud på 68 millioner i første halvår af regnskabsåret 2010/2011.

Aarsleff offentliggør det endelige årsregnskab den 21. december.