- Som direktør og medejer af Agrometer er det mig en stor glæde at meddele, at Peter G. Pedersen har købt sig ind i virksomheden, fortæller adm. direktør Ivan Petersen, Agrometer A/S.

Peter G. Pedersen begyndte sit nye arbejdsliv som medejer og eksportdirektør hos Agrometer 1. januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har en fortid i maskinbranchen med 27 år hos H.A. Norlyk & Sønner A/S - som senere blev til Tim Thyregod A/S – deraf de seneste år som medejer.

Peter G. Pedersens tiltræden kommer samtidig med, at Agrometer er inde i en positiv udvikling inden for virksomhedens forretningsområder, der blandt andet omfatter landbrug, industrielle og kommunale pumpeapplikationer.

- Jeg glæder mig meget til den nye udfordring. Agrometer er en interessant virksomhed med et spændende produktprogram. Især inden for håndtering af husdyrgødning kan vi tilbyde et komplet program til både landmænd og maskinstationer. Det er specielt på det område, vi ser gode eksportmuligheder i ikke mindst de nye EU-lande, siger Peter G. Pedersen.