Abonnementsartikel

Elektronikvirksomheden Lykketronic har udviklet en elektroniske styring, der sørger for at arbejdsdybden holdes konstant over hele marken

Arbejdsdybden på såmaskinen eller et redskab til jordbearbejdning kan med Lykketronics nye elektroniske styring af dybderegulering holdes konstant over hele marken.

Det sker uafhængigt af jordbundsforhold og terræn, og uafhængigt af hvor dybt hjulene på traktor eller redskab synker i jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdsdybden kan desuden efter behov ændres trinløst under kørslen. Signalet til computeren fås fra to vinkelfølere, som registrerer den aktuelle arbejdsdybde.

Filtersystemer giver præcision

Avancerede filtersystemer gør dybdereguleringen meget præcis og sørger samtidig for, at redskabet ikke følger hver eneste lille ujævnhed i marken.

Landmanden, der køber en marksprøjte med sprøjtecomputer, vil året efter kunne udbygge sprøjten med en komplet styring af de hydrauliske funktioner.

Det bliver ligeledes muligt at opdatere maskinparken, så landmanden til stadighed kan skaffe dokumentation, der for eksempel skyldes nye krav fra myndighederne.

Nyheden har fået to stjerner på Agromek 2005.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netværk og monitor

Lykketronic har også yderligere to nyheder med på Agromek.

Med Lykketronic MP (Multi Purpose) CAN-system kan man tilpasse og udbygge markgående maskiner.

Der er tale om et modulært opbygget styringssystem, som er baseret på CAN-bus netværksteknologi, der kan anvendes til såvel hydrauliske, pneumatiske som elektriske komponenter.

Systemet består af forskellige selvstændige funktionsenheder, der kan kombineres via CAN-bussen efter behov: Monitorer, joy-stick, switch paneler, ind- og udgangsmoduler, med flere.

Udover styringsenheden præsenterer Lykketronic også en ny monitor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MP CT monitoren er en PC-kompatibel monitor med stor farveskærm og touchscreen, som er baseret på Windows CE. Monitoren er designet til at indgå i et CAN bus baseret styringssystem sammen med andre af Lykketronics funktionsenheder.

Monitoren giver fuld adgang til standard PC-produkter, såvel på hardware som software siden.