Abonnementsartikel

Stalden er designet både med henblik på at give kalvene en god start men også på at undgå arbejdstunge og tidskrævende opgaver

Dan Egtved A/S, SundsAlfa Betonvarefabrik A/S, Lindab Profil A/S og Landscentret, Byggeri og Teknik har sammen udviklet en ny konceptstald til kalve. Stalden er en tre-stjernet nyhed.

Stalden opbygges af præfabrikerede bygningsdele. Bund og vægge er i betonelementer, spær i stål, tag og gavle i tyndpladestål og inventaret i galvaniseret stål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som udgangspunkt kan stalden fås i tre standardstørrelser, men kan afhængig af kundens aktuelle ønsker og behov leveres i andre størrelser. Stalden kan bygges på en til to uger.

Drift og design

Kalvene indsættes som nyfødte i enkeltbokse, hvor de går to til fire uger.

Herefter flyttes kviekalvene til fællesbokse, og tyrekalvene afhentes eller sælges.

Der samles seks kalve i fællesboksene, hvor der er to-klima. Det vil sige, at der er overdækning af en del af boksen.

Stalden er designet, så traditionelle arbejdstunge og tidskrævende opgaver kan løses maskinelt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af hensyn til smittetrykket er stalden sektioneret. Det er muligt at afmontere inventaret i forbindelse med rensning og vask af hver enkelt sektion, inden der indsættes et nyt hold kalve.

Desuden er gødnings- og foderveje adskilt. Strøning, rensning og flytning af kalve foregår fra en side af stalden, mens fodring sker fra den anden side.

Det er meningen, at fællesboksene skal stå tomme i en til fire uger mellem hvert hold.