Abonnementsartikel

Efter otte måneder med John Deere har Glamsbjerg Maskincenter på Fyn solgt 30 traktorer af det amerikanske mærke

Siden 1. april 2004 har Glamsbjerg Maskincenter på Fyn været autoriseret forhandler af John Deeres maskiner.

- Vi må sige, at det er gået over al forventning. Vi har øget vores salg af traktorer med 25 procent ved blot ved at skifte mærke, fortæller maskinforhandler Finn Banke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Trods det vi havde håbet på at beholde Valtra-forhandlingen længere end vi fik lov til, har vi kunnet holde gejsten oppe og er komme gennem året med et godt resultat.

Glamsbjerg Maskincenter stoppede officielt som Valtra-forhandler 1. juni 2004. Der var flere begrundelsen for at begynde at sælge John Deere-maskiner. Men det var især to grunde, som fik Finn Banke til at tale med John Deere.

11 procent større markedsandel

- Efter at AGCO købte Valtra i januar 2004 var jeg noget usikker på Valtra som mærke, men også på min fremtid som maskinforhandler på Fyn, siger Finn Banke.

- John Deere har været et godt mærke at skifte til. Alle landmænd kender John Deere, og det er kendt for noget godt. Mine medarbejdere har været hurtige til at sadle om og til at lære John Deeres maskiner at kende.

Lars Frederik Henningsen, produktchef for John Deere traktorer hos Nellemann Agro A/S siger om sin nye fynske forhandler:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har set frem til at udvide vores forhandlernet med en kompetent forhandler, som allerede nu har vist sit værd. Finn Banke har øget John Deeres markedsandel på Fyn med 11 procent.

- Det er flot, at Glamsbjerg Maskincenter på bare otte måneder har kunnet sælge 30 nye John Deere-traktorer.