Abonnementsartikel

Thomas Præstegaard tager hvert år af sted til Agromek, fordi det er spændende at se den nyeste teknologi til landbruget.

Faktisk har han trods sine 20 år været gæst på Herning-messen de seneste otte år. Interessen for landbrugsteknologi bruger han til daglig på Lægaard Landbrugsskole ved Holstebro, hvor han er i gang med modul to.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Malkerobotter er fremtiden

- Det har stor betydning at komme her. Det er os unge, der skal købe fremtidens maskiner. Og det er vi mere tilbøjelige til end de ældre landmænd, mener Thomas Præstegaard.

Han vender som regel altid tilbage til robotteknologien. Især Lelys malkerobotter trækker i ham.

- Robotter er fremtiden. Der er ikke fremtid i at gå rundt i en malkegrav, siger han.

Gennem årene har han oplevet, hvordan malkerobotterne er blevet bedre og bedre.

- Der er sket en stor udvikling og malkerobotterne er langt mere stabile i dag end for otte år siden. For eksempel spilder robotterne ikke længere mælk på gulvet, når køerne skal formalkes. I dag ryger den formalkede mælk direkte fra robotten og ud i gyllekanalen, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Agromek er en stor oplevelse. Nogle år kommer jeg to dage på messen. Det største problem er sidst på eftermiddagen, når der er mange mennesker – så går det langsomt med at komme frem, siger Thomas Præstegaard.Foto1