Abonnementsartikel

AL-KO Ginge præsenterer tre nyheder på AgromekIngen hjørner er for skarpe for ny plæneklipper

AL-KO Ginge har tre nyheder med på årets Agromek. To af dem har fået to stjerner af arrangørerne.

Den første er PowerLine Vario 5200 BR, der er en knækstyret rotorklipper. Den er velegnet, når der skal klippes græs rundt om hække, kanter, buske og individuelt designede bede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med den drejelige front undgår man at ase og mase den forholdsvis tunge maskine rundt om forhindringerne. Som udgangspunkt fungerer den som en traditionel plæneklipper, men ved et tryk på en knap, bliver fronten drejelig og maskinen dermed medgørlig.

Ny plænetraktor

Den anden store nyhed er plænetraktoren med det lange navn PowerLine T 15-102 HDS Bio Combi. Den er udviklet især til enge og frugthaver. Den er udstyret med en motor med 14 hestekræfter og klipper græsset i en brede af 102 centimeter.

Maskinen er udstyret med en combi-kniv, der er optimeret til både sideudkast og bioklipning. Udkastet sikrer, at afklippet bliver fordelt jævnt på plænen, hvor det hurtigt vil forrådne.

Ændring af klippefunktionen klares nemt direkte fra førersædet uden brug af værktøj.

Plænetraktoren vejer lige over 200 kilo, og klippehøjden kan indstilles mellem tre og ni centimeter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vertikalskærer

Endelige medbringer virksomheden Ginge Comfort 32 VLE CombiCare på messen. Det er en vertikalskærer, der bruges forår og efterår til grundig luftning af græsplænen.

I sommermånederne kan man i stedet montere en plæneluftervalse på maskinen. Den bruges efter klipning til at fjerne det afklippede græs.

Den lille maskine vejer 11 kilo.