Abonnementsartikel

FinansNord har kæmpe succes med at udstille en ældre traktor, hvor gæsterne på standen kan gætte tre ting

Hvordan får man nemt og effektivt sine kunder i tale?

Jo, der er sikkert ingen patentløsning på den udfordring, som alle udstillere kender. Men hos FinansNord mener de selv, at de har fundet en rigtig god model.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modellen hedder en ældre traktor, hvis alder, motorydelse og en ting mere, man kan få lov at gætte om.

- Vi har mange, som kommer hvert år for at gætte med, og det gælder både vores nuværende og måske kommende kunder, siger Johan Kjeldsen.

På Agromek var det en Ferguson TE-20 med petroliumsmotor og frontlæsser, der var med på standen. Og tæt ved 2.500 gættede på livet løs om de to gange tre flasker rødvin, der var stillet på højkant hver af udstillingsdagene.

Men ingen var i stand til at ramme plet på årets traktor, som er en årgang 1950 med en motorydelse på 24 hestekræfter og en løfteevne på 500 kg i frontlæsseren.