Abonnementsartikel

Det, der gennem mere end 10 år har været en velbevaret hemmelighed, er nu afdækket af Fagbladet.

Bladet har via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fundet frem til Polen Invest A/S" oprindelige ejere. Polen Invest er medejer af det polske slagteri Prime Food og storfarmen Poldanor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I ejerkredsen finder man flere af de store drenge i dansk svineproduktion med Anders Bundgaard, Erling Lerche-Simonsen, Niels Rauff Hansen, Jens Jørgen Nielsen, Tom Axelgaard og Aksel Kirketerp i spidsen.

Dertil kommer svineproducenter som N.P. Andersen, Vestbjerg, Erling Nielsen, Horsens, Morten Bundgaard, Hals, Morten Knudsgård, Hadsund, Erling Bech Poulsen, Bøvlingbjerg, Anders Kjær Poulsen, Fredericia.

Også flere selskaber indskød kapital i Polen Invest, da det blev stiftet i 1990"erne.

Det drejer sig om Ikadan Systems A/S, J.C. Optima ApS, A/S Dansk Staldindustri og Flex-Foder A/S.

Fagbladet er også kommer i besiddelse af navnene på investorerne i Ukraine Invest, som har til hensigt at opbygge en svineproduktion i Ukraine. Selskabet er stiftet af den samme kreds af aktionærer, som også står bag Polen Invest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aktionærerne i Ukraine Invest tæller blandt andet Erling Lerche-Simonsen, Tom Axelgaards selskab Axelgaard Universal Farming, Gesten Korn- og Foderstofforretning, Niels Skaaning, Niels Peter Andersen, Jens Jørgen Nielsen, Henrik Nordling, Asger Pedersen, Morten Knudsgård og Jørgen Birk Hansen.

Hele listen kan findes på Fagbladets hjemmeside, www.3f.dk