Abonnementsartikel

Polsk mælkeproduktion gennemgår i tiden en kraftig strukturudvikling. Det fremgår af et årsmøde i sammenslutningen af private polske mejerier, oplyser Landbrugsraadet.

På mødet blev der luftet stærke meninger omkring tilslutning til anti-kvota gruppen i EU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidste år var der 700.000 mælkebedrifter i Polen, hvoraf cirka halvdelen leverede mælken til videre forarbejdning på et mejeri. 80 procent af mælken kom fra 130.000 landbrug med flere end fem køer.

I 2015 forventer man, at forbruget af mælk i Polen vil ligge 1,5 millioner ton over den indenandske produktion. Polen forventer derfor, at der vil opstå et behov for import af mælk.

- For at sikre afsætningen på EU-markedet vil man i fremtiden fokusere mere på at højne kvaliteten af de polske mejeriprodukter, siger Flemming Duus Mathiesen, statskonsulent i Landbrugsraadet.