Abonnementsartikel

Færre, men større kvægbrug, der producerer mere pr. ko på et liberaliseret marked uden kvoter.

Sådan lyder opskriften på succes, hvis dansk kvægbrug skal klare sig i konkurrencen med de andre EU-lande, vurderer Dansk Kvæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Seks ud af ti malkekvægsbedrifter vil forsvinde i løbet af de kommende ti år, og den gennemsnitlige besætningsstørrelse vil blive fordoblet til cirka 200 køer.

Det viser de prognoser, som Dansk Kvæg arbejder ud fra.

Strukturforandringerne rummer dog også mulighed for bedre konkurrenceevne som følge af højere effektivitet og produktivitet, men danske kvægbønder er samtidig blandt Europas mest forgældede.

Dette skisma behandles, når Dansk Kvæg afholder kongres i Herning Kongrescenter i dagene 28. februar til 1. marts.

Den tunge gæld

Årsagerne til gældsbyrden er mange. Ingen steder i EU er der investeret så meget i nye produktionsanlæg inden for mælkeproduktion som i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at danske bedrifter i sammenligning med andre EU-landes kvægbrug har nye, moderne og rationelle produktionsanlæg.

Til gengæld har de danske malkekvægsbedrifter i gennemsnit en gældsprocent på 60-70 procent, når man sammenholder gældens størrelse med de samlede aktivers værdi.

Til sammenligning har Frankrig, Holland og Belgien, der kommer tættest på det danske niveau, gældsprocenter på 30-40 procent.

Fremtiden afhænger af konkurrenceevnen

- Der er god grund til at fokusere på de danske mælkeproducenters konkurrenceevne, fordi Danmark eksporterer cirka to tredjedele af produktionen, og fordi detailhandlen i stigende grad importerer udenlandske mejeriprodukter.

- Udfordringen for de danske kvægbrugere er derfor at øge produktiviteten på bedrifterne. I den forbindelse har kvotesystemet efterhånden udspillet sin rolle, mener Preben Mikkelsen, direktør i Dansk Kvæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mælkeproducenterne i Danmark har investeret omkring 6,6 milliarder kroner i mælkekvote, siden ordningen blev indført i 1984.

- Det forventes, at kvotesystemet på længere sigt bliver afviklet, og derfor er det afgørende, at kapitaliseringen af mælkekvoten ikke tager til.

- Dansk mejeribrug har et forspring i forhold til andre lande til at tackle den uafvendelige liberalisering, og vi tror på, at Danmark også om 10 år kan spille en rolle, siger Preben Mikkelsen.