Abonnementsartikel

Udflagning og yderligere effektivisering i Danmark skal sikre dansk svineproduktions konkurrenceevne, mener Danske Slagterier

Frem mod 2015 vil produktionen af slagtesvin i Danmark være faldende, forudser Danske Slagterier. Men det er ikke den faldende produktion, der bliver væsentligste årsag til en faldende miljøpåvirkning.

- Vi vil slet ikke diskutere antal slagtesvin, men belastning, fastslår Bent Claudi Lassen, formand for Danske Slagterier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskningen har simpelthen givet ny viden, så svinegødningen indeholder færre næringsstoffer end tidligere, og der er fortsat mulighed for at opnå yderligere reduktioner.

- Derfor kan vi også selv med den nuværende produktion opnå færre næringsstoffer i gødningen, konstaterer han.

Bent Claudi Lassen mener på den baggrund, at det ikke bliver et problem for de danske svineproducenter at leve op til de krav, politikerne stiller, så længe de er baseret på faglige erkendelser.

- Vi kan også være et hestehoved foran andre lande, men ikke flere længder, siger han.

På den baggrund ser Danske Slagterier ikke miljøforhold som en udfordring, der kan kvæle den danske produktion af svin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udfordringen fra markedskræfterne er større, og her skal der løbende ske tilpasninger, så konkurrenceevnen fastholdes.

Fortsat tilpasning er nødvendig

Med investeringer på tæt ved syv milliarder kroner de senere år har Danish Crown og Tican vist, at de tror på en stor svineproduktion i Danmark. Det er især i slagtningen og grovparteringen, der er sket investeringer i Danmark.

- Når vi snakker forædling, indgår der imidlertid store lønomkostninger, hvor vi ikke kan fastholde konkurrenceevnen med danske arbejdspladser.

- Reelt set har vi to muligheder.

- Enten ved at flytte løntung produktion til udlandet og derved bevare den danske kontrol. Eller se de danske virksomheder tabe konkurrenceevne, som betyder, at produktionen alligevel forsvinder ud af Danmark, siger Bent Claudi Lassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er umuligt at ignorere markedskræfterne. Enten deltager man eller også taber man, konstaterer han nøgternt.

Men udflagning af løntung produktion er heller ikke nok til at bevare konkurrenceevnen.

Stort behov for produktudvikling

For mange er produktudvikling det samme som nye produkter, vi kan købe i butikkerne. Men sådan forstår Bent Claudi Lassen ikke ordet.

- Vi skal investere i produktudvikling af hele kæden fra stald til bord, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos svineproducenten skal der blandt andet arbejdes på at opnå endnu bedre fodring og staldsystemer.

Transporten af dyrene til slagterierne skal gøres bedre og endnu mere effektiv.

Slagterierne skal arbejde på at øge effektiviteten ved hjælp af bedre logistik, ved at øge produkternes holdbarhed og skabe en endnu bedre fødevaresikkerhed.

- Og så skal vi selvfølgelig i forædlingen arbejde på at skabe nye produkter, som passer til de moderne forbrugeres krav, forklarer han.

Udviklingen af nye produkter skal både ske med hensyn til egne varemærker og de store detailkæders mærker - de såkaldte private labels.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Egne mærker mest profitable

Både Tican og Danish Crown har i årevis haft egne mærker, som er anvendt ved salg af produkterne. Når forbrugerne køber disse mærkevarer, forventer de at få en god kvalitet i et ensartet produkt.

- De store kæder ønsker også deres egne mærkevarer, og dem kan vi også levere, siger Bent Claudi Lassen. Han forklarer, at det en overgang så ud til, at kæderne kun ønskede at sælge deres egne mærker.

Men sådan er det ikke mere. Kæderne har nemlig erkendt, at produkterne "hjælper" hinanden til at øge salget af begge typer.

I langt de fleste tilfælde er der også forskel på slagteriets egen mærkevare og detailkædens private label.

- Derfor får forbrugerne også flere valgmuligheder, og det er en fordel for detailkæden, siger Bent Claudi Lassen. Han er dog ikke bleg for at erkende, at det er slagteriets egen mærkevare, som har størst avance og dermed giver den bedste indtjening til andelshaverne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye EU-medlemmer er på vej

Med til at øge konkurrencen de kommende år er også udviklingen i de nye EU-medlemslande.

- Om 15 år kan de polske landmænd og slagterier også levere gode råvarer. Men de vil fortsat ikke kunne det samme inden for forædling, som vi kan, siger Bent Claudi Lassen.

- På den led er det også en stor udfordring for os at holde omkostningerne på den løntunge forædling nede samtidig med, at vi udvikler nye produkter.

- Klarer vi det, og er rammevilkårene i orden, kan vi fortsat være konkurrencedygtige, mener slagteriformanden om fremtidens muligheder for den danske svineproduktion.Foto1

Boks

I den ophedede valgkamp fik mange det indtryk, at slagterierne også vil flytte slagtninger til udlandet. Men det er ingenlunde tilfældet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores kerneforretning er slagtning af danske dyr fra vores danske andelshavere og udnytte det høje veterinære stade, vi har i Danmark, siger Bent Claudi Lassen til MaskinBladet.

Han afviser, at Danish Crowns og Ticans eventuelle køb af slagterier i udlandet sker for blot at slagte udenlandske svin - uanset om disse svin produceres på dansk eller lokalt ejede farme.

- Vores handlinger er ikke dikteret af en eventuel udflagning af primærproduktionen. Vi går i stedet efter at være tæt på kunderne, og hvor vi også kan sælge fersk kød til dem, kan det være aktuelt at have slagtekapacitet, forklarer formanden.

Derfor vil han heller ikke afvise, at det kan komme på tale at købe slagterier i nogle af de 10 nye EU-medlemslande.

- Men lige nu tror jeg, at vi har nok at se til med de investeringer, der er foretaget i de senere år, siger Bent Claudi Lassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Boks

I efteråret 2004 fremlagde Danske Slagterier en prognose for svinenoteringen gennem 2005. Dengang lød vurderingen, at den gennemsnitlige notering ville blive 9,00 kroner pr. kg plus restbetaling.

- Det niveau mener jeg fortsat, vi kan holde gennem 2005, siger Bent Claudi Lassen.

Han regner med, at noteringen vil være stigende gennem dette års forår og blive svagt faldende gennem efteråret.

DS-formanden mener dog ikke, at noteringen i sig selv er interessant. Det er dækningsbidraget pr. svin, der tæller for producenterne.

- Kornet må gerne stige og sojaskrå falde, siger han.

I kulissen lurer imidlertid en joker i form af valutakurserne. Dollar, yen og britiske pund har været drilske de senere år, og der er ingen sikre tegn på, hvordan de kommer til at bevæge sig her i 2005.

Renten kan også bevæge sig opad, og det har også en negativ effekt på svineproducenternes økonomi.

Som Bent Claudi Lassen ser det, er der ubalance mellem de store handelsblokke, hvor EU har svært ved at få gang i økonomien, mens USA har store problemer med en negativ handelsbalance.

Efter hans mening må G7-landene gøre noget for at genskabe en balance.

- Historien har vist, at der sker tilpasning over tid, men det gør ondt, indtil disse tilpasninger er på plads, erkender han.