Abonnementsartikel

LandboNord har sammen med flere kollegaer udviklet et overvågningsprogram, som giver landmænd et overblik over udviklingen af alt lige fra schweizerlån til oktoberfuture for sojaskrå

De fleste landmænd har prøvet det.

At en sælger fra den lokale foderstof forsøger at overbevise om fornuften i købe foder eller råvarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indimellem sidder landmanden tilbage med fornemmelsen af, at tidspunktet for at købe ikke var det rigtige.

Landmanden er oftest på usikker grund.

Denne usikkerhed er forsøgt elimineret med et nyudviklet børsovervågningssystem, som John Jensen, Rådgiver fra LandboNord, er medforfatter af.

- Tidligere har man som landmand skulle agere i et marked, som man i realiteten ikke har kunnet se. Men det kan du med Børsovervågning, siger han.

Alle oplysninger på ét sted

John Jensen har gennem seks år arbejdet med den finansielle disciplin teknisk analyse, som analyserer, hvordan markedet handler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De seneste tre år har vi samlet oplysninger fra forskellige medier om prisudvikling og forventninger og manuelt tilføjet teknisk analyse.

- Men det var uhensigtsmæssigt at tage oplysninger fra nettet, fordi vi typisk kun medbragte oplysninger om sojaskrå, korn og lidt om valuta. Landbruget i dag har behov for langt flere muligheder.

- Problemet var også, at det var en gratis ydelse og baseret på gratis oplysninger, som også cirka er det værd, forklarer John Jensen baggrunden for at tænke i andre baner.

Tankerne udviklede sig til det nye overvågningssystem, der er blevet til i samarbejde med andre kolegaer i landet.

Et system, som foreløbig har 250 såkaldte charts (kurver) med udviklingstendenser baseret på teknisk analyse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er tale om en verdensintroduktion, for der findes ingen andre, der tilbyder de forskellige charts til landbrug og med systematiske opdateringer samlet på ét sted, forklarer John Jensen, der efter introduktionen af systemet har modtaget henvendelser om at lave systemet til udlandet.

- Vi har fået to opfordringer om at oversætte systemet til engelsk. I første omgang koncentrerer vi os om de danske landmænd, så må vi senere vurdere fornuften i at betjene udenlandske kunder siger han.

Forberedte landmænd

Det er de store udsving i råvarerne, som er den reelle baggrund for at udvikle overvågningsredskabet til den enkelte landmænd, men også samspillet med foderstoffirmaet kan bedres, når landmændene får programmet ind under huden.

- Når foderstoffirmaet har oplevet, at landmanden bruger Børsovervågnings systemet ved han godt, at landmanden er forberedt på markedet.

I systemet kan landmændene når som helt gå ind og kigge på de ønskede råvarers prisudvikling, og den pristendens de undergår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For eksempel kan man se futuren for sojaskrå i oktober måned 2005 eller den aktuelle kurs og udviklingstendens for de populære rentetilpasningslån ved blot at klikke et par gange med musen.

På dagsrapporterne er flere af råvarerne knyttet kommentarer, der kort og præcist skitserer, om der er fornuft i at købe eller sælge en given råvare.

- Landmanden skal ikke røre en finger selv, fremhæver John Jensen.

Systemet stiller nemlig ikke krav til, at landmanden skal mestre teknisk analyse selv.

Henton er deltager

De landmænd, som køber sig adgang til systemet, bliver tilbudt at deltage i en Handels-erfa-gruppe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På de tre første møder deltager Svend Jørgen Jensen fra Henton Børsmæglerselskab, der gennem en årrække har beskæftiget sig med teknisk analyse.

Kurserne skal give landmændene et indblik i teknisk analyse.

- De skal vide, hvordan de bruger programmet, som de har investeret i. De skal lære at forstå, hvad programmet fortæller dem, og desuden må kurserne gerne sætte nogle tanker i gang hos dem.

- For hvad nu hvis den kurve bevæger sig den retning, hvad så med det og det dér, forklarer John Jensen.

Systemet kræver ikke, at man konstant overvåger markedet. En række dagsrapporter over udviklingen i markedet giver nemlig et hurtigt overblik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Typisk skal landmanden bruge programmet en til to gange om ugen for at holde sig orienteriet om udviklingen, anbefaler John Jensen.

Amerikanerne skal plukkes

Foruden tilknytning til erfa-grupper vil de deltagende landmænd også skulle udforme en skriftlig strategi for, hvordan man vil handle i markedet.

- Målet er, at man er afklaret, når en sælger fra foderstoffirmaet ringer og siger, at nu kører sojaløbet, fordi russerne har købt. Her skal man kunne holde hovedet koldt og i stedet for at lytte til snakken blandt kollegaer og i markedet, tage udgangspunkt i sin handelsstrategi og -politik forklarer John Jensen.

Han fortæller, at de nordjyske foderstoffirmaer allerede er abonnenter på systemet, og derfor har et overblik over, hvornår landmændene anbefales at købe henholdsvis sælge.

- Jeg ser landmanden, foderstoffirmaet og rådgivningen som en tre-enighed, og vi skal væk fra at plukke hinanden for den sidste 25-øre. Lad os da i stedet for blive bedre til at stå sammen, afkode markedet og i stedet for plukke en fem"er fra amerikanerne, når vi bliver bedre til at handle sojaskrå, mener John Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han ser ikke børsovervågningssystemet som et værktøj rettet mod foderstoffirmaerne.

- De kan slippe for at lave deres kampagner for, hvornår man skal købe, og de slipper for træls samtaler med landmændene, når de vil ringe rundt med såkaldte gode tilbud. Med systemet kan vi se, hvornår der er mest optimalt at købe

Budgettet er nået

Intentionen med programmet er også at få oplært landmænd til at blive bedre handelsmænd og i større udstrækning være i stand til at overholde deres økonomiske rammer.

LandboNord har selv nået sine rammer.

- Vi har lagt et budget for systemet, og jeg kan sige, at vi i januar 2005 havde nået budgettet for januar 2006. Der har virkelig været stor opbakning og stor interesse for systemet, forklarer John Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved årsskiftet blev det muligt for alle landboforening at tilbyde systemet til deres kunder gennem egen hjemmeside. Det har flere foreninger positivt allerede taget imod.

- Vi håber, at alle landboforeninger kommer ind under vores system på sigt. Nogen har allerede henvendt sig og flere tilbyder allerede overvågningsprogrammet til deres egne kunder, oplyser John Jensen.Foto1

Faktaboks

De 250 charts, som foreløbig er en del af Børsovervågning, er baseret på såkaldt teknisk analyse.

For at forstå teknisk analyse er det nødvendigt at kende til begreber som glidende gennemsnit, adfærdsmodel (RSI), ændringsfaktor (ROC) og divergenssignal.

RSI er en forkortelse for Relativ Strength Index. Er indekset mellem 40 og 80, er prisen i optrend (stigende). Men er indekset mellem 20 og 60, er prisen i nedtrend (faldende).

ROC står for Rate of change og måler ændringstakten i prisen. Er indekset over nul, er det ensbetydende med, at prisen i dag er højere end for 52 dage siden. Er indekset under nul, er prisen lavere end for 52 dage siden.

ROC-indekset bruges i praksis til at afgøre, om en trend aftager.

Kilde:LandboNord.