Abonnementsartikel

Det er især knivbjælken, som er noget særligt på den nye traktorslåmaskine fra BCS Duplex Gold, og derfor er maskinen tildelt to stjerner på Agromek

BCS Duplex Gold er en nyudviklet traktorslåmaskine med fingerklipper, som virksomheden Niels Larsen A/S lancerer på Agromek.

Slåmaskinen er udstyret med specielle automatiske knivtilholdere med fjedre, der holder kniven på plads med et tryk på seks kilo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Knivbjælken er ophængt og trukket, så den kan klippe i alle stillinger fra lodret til 55 grader under vandret. Både kniv og fingre kører samtidigt.

BCS Duplex traktorslåmaskine blev introduceret på det danske marked i 1997, og siden har virksomheden leveret flere end 500 slåmaskiner.

Knivbjælke med automatiske fjedre

- På den nye BCS Duplex Gold er der udviklet et nyt knivsystem med blandt andet en kraftigere knivryg. Det er især knivbjælken, som er unik, idet der er automatiske tilholdere, det vil sige fjedre, påmonteret. Samtidig er knivens hastighed øget, forklarer Jens Madsen.

Samtidig har Niels Larsen A/S ændret maskinens konstruktion, således at slåmaskinen er kommet nærmere på traktoren og derved er blevet mere handy at køre med.

BCS Duplez Gold vil blive markedsført i følgende modeller: 1,82 meter (svarende til seks fod), 2,12 meter (svarende til syv fod) samt 2,42 meter (svarende til otte fod).

Artiklen fortsætter efter annoncen

BCS Duplex Gold er en nyudviklet traktorslåmaskine med fingerklipper. Den kan blandt andet klippe i alle stillinger fra lodret til 55 grader under vandret.