Abonnementsartikel

Grise bruges til at udvikle nye behandlingsformer til meget alvorlige sygdomme hos mennesker som for eksempel Alzheimers.

Griseæg, som indeholder et menneskeligt sygdomsgen, lægges ind i en rugeso, og på den måde håber forskerne at fremavle grise, der indeholder sygdomsgenet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis det lykkes at få rugesoen til at få levende grise med sygdomsgenet, har forskerne nogle grise, som kan give dem en meget større indsigt i biologien bag sygdommen. Man vil f.eks. kunne få mere viden om, hvordan det enkelte gen virker, og om der er flere gener involveret i at fremkalde sygdomme. Grisene kan også bruges til at teste ny medicin eller til at finde nye metoder til at diagnosticere patienter.

I årevis har forskere anvendt mus til forskellige medicinske undersøgelser, men mus er ikke specielt velegnede som modeller for den menneskelige organisme. Flere menneskelige sygdomme kommer slet ikke til udtryk hos mus, og behandlinger, som virker på mus, har ikke den ønskede effekt på mennesker.

Grise har derimod flere egenskaber til fælles med mennesket. De er også nemmere at tage vævsprøver fra, da de er større.

Projektet er et samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning og Århus Universitet.