Det er ikke ud af det blå, at landskabsarkitektfirmaet unikaHaver har valgt sit navn. Et "unika" beskrives i det danske sprog som "en ting der kun findes i ét eksemplar", og unikaHaver er på mange måder noget helt særligt i sin tilgang til arbejdet.
Det er landskabsarkitekterne Jens Peter Jacobsen og Knud Bundgaard, der i fællesskab udgør unikaHaver fra sine placeringer i henholdsvis Odder og Hjørring. De arbejder i deres havedesigns efter meget stærke overbevisninger omkring, hvordan hvilke elementer i en have påvirker personers psyke, og dermed gør haverne indbydende og behagelige at opholde sig i. Det gælder om helhedstænkning, der involverer overvejelser om ro, ly og rum. Vejen til afklaring kommer typisk gennem en dagslang samtale med kunderne, hvor begge arkitekter gerne bringer provokerende forslag på banen. Da passionen ligger i formgivningen og indretningen af haver af enhver art, bruger de selv betegnelsen havearkitekter.
Ren legestue
"Kan du se det for dig?"
Det spørgsmål stiller Jens Peter Jacobsen og Knud Bundgaard mange gange kunderne, når de er ved at skabe en ny have. Faktisk er spørgsmålet slet ikke til at komme uden om, da hele deres metode handler om at få kunderne til at se løsningen for sig.
Selv er de ikke i tvivl: De er temmelig anderledes end deres kolleger i branchen.
- Vi går meget mere op i arkitektur end andre. Nogle kunder ringer til os, efter fliserne er lagt og siger: "Nu er vi klar". Vi vil gerne være med til at bestemme indholdet i en have, men vi vil også meget gerne komme med et bud på, hvordan tingene skal placeres og ikke bare hvor i de rum, der er tegnet op, siger Knud Bundgaard.
For at komme til bunds i kundernes ønsker, kræver det en grundig samtale hjemme hos kunden.
- Flere i branchen tager en snak på en time eller to, og går så hjem, tegner og sender resultatet. Vi sætter os hos kunden og tegner, mens ideerne dukker op. Der er ren legestue, for vi når vidt omkring. Vi lader ideerne hænge i luften, og så gør vi dem konkrete, når vi begynder at tegne og lægge os fast på, hvad der kan lade sig gøre, forklarer Jens Peter Jacobsen.
- Det er en proces, som kan vare 5-7 timer. Principielt en hel dag. Vores kolleger kan ikke forstå, at vi kan holde det ud. Men langt de fleste kunder beslutter sig på den ene dag. Vi styrer blyanten, og kunden styrer viskelæderet. Når vi går derfra, har vi lavet en designplan, som viser ideerne for haven, siger Knud Bundgaard.
Psykologien i spil
De er enige om, at det er en hård men givende proces at afkode kunderne og deres havebehov. Nogle har mange ønsker til haven. Især de med små haver vil gerne indrette den til mange formål.
- Størrelsen af en lille have kan let snyde, men man skal ikke lade sig begrænse. Man kan sammenligne med at kigge på et færdigstøbt fundament til et hus. Det ser småt ud, men når der er kommet vægge op, så ændrer man mening, siger Knud Bundgaard.
- Nogen steder er det kun 70 kvadratmeter på den ene side af et rækkehus. Men intet er for småt. Jeg har tegnet gravsteder for folk. "Den sidste have", kunne man kalde det. Selv mit eget gravsted har jeg designet. Hvem skulle ellers bestemme, hvordan det skal se ud, spørger Jens Peter Jacobsen.
Største projekt lød på 17 hektar have til en landejendom. Hovedparten er haver i nybyggerkvarterer. De vil dog også gerne designe udearealer for virksomheder.
- Man kan gøre afsindig meget med få midler. Vi kan vise for besøgende, at nu kommer de ind til et firma, allerede før de træder ind af døren. De skal føle sig "inden for" så snart de kommer til matriklen. Kernen i det er forholdsordet. At være inde i haven i stedet for ude i haven, mener Jens Peter Jacobsen, som dermed bringer psykologien i spil. En psykologi de anvender ved hvert projekt. I private haver er den dog meget udtalt.
- Vi kan som mennesker godt lide at sidde op ad noget. Derfor placeres alle terrasser i nybyggerkvarterer op ad det nye hus. Dermed vender vi ryggen til eget hus og sidder og kigger på naboens byggerod. Vi spørger gerne kunderne, hvorfor de ikke går ud i haven, vender ryggen til naboen, og sidder og kigger på sit eget dejlige hus, siger Jens Peter Jacobsen.
Belægning der stinker af bil
"Nå ja", lyder svaret gerne, og samme reaktion får de to arkitekter også, når snakken falder på belægning.
- Vi har en stor kærlighed for belægning. Vi elsker store indkørsler og store terrasser, og det at lege med dem i designet så de kan gøres interessante. Mønstre, kontraster mv. Alt der kan bryde monotonien op. Det kan ligne en stenørken, men man kan gøre meget ved store flader ved at gøre noget ved arealerne uden om dem, siger Knud Bundgaard.
- Der stinker alt for meget af bil i nybyggerkvarterer. Belægningen i indkørslerne er skabt på bilens præmisser, tilføjer Jens Peter Jacobsen.
De vil hellere bruge belægningen til at byde folk velkommen og få dem til at komme rundt i haverne.
- Vi vil gerne udfordre kunderne på deres vante tankegange. Hvorfor lægger man belægning langs husets mure? Man går jo heller ikke langs væggene inde i huset! "Jamen, så går man i tørvejr, når det regner". Jamen, hvem går ude i regnvejr? Vi holder på, at fliser skal ligge, hvor der er oplagt at have dem, siger Knud Bundgaard.
Fliser skal gerne anvendes til at skabe pladser.
- På en sti er man på vej. Man har øje på målet, og man ser ikke, hvad man passerer. Man kan sammenligne det med at gå ned ad en hospitalsgang. Man holder øje med det sted, man skal hen, og derfor ser man ikke kunsten på væggene. På en plads står man stille og opfatter, siger Jens Peter Jacobsen.
Angst for alt over 1,80 meter
Udsagn som "overdækningsarealer er undervurderede" og "folk er udpræget angst for alt over 1,80 meter", siger endnu mere om deres syn på arbejdet. De vil have folk til at tænke med i de utraditionelle baner, og der skal gerne nogle provokationer i brug for at ryste op i normerne.
En hæk skal eksempelvis ikke kun være en skelmarkør. Den kan også variere i bredde, have buede former og have afstikkere ind i haven.
- Man kan få "inde" til at ose helt ud på fortovet ved at trække hækken væk fra skellet, påpeger Jens Peter Jacobsen.
Det er med til at skabe en fornemmelse af rum i haven, og de kan også meget konkret bygges op af høje stolper, der let adskilte giver en markering, men som fortsat er åbne for arealet bagved.
- Jeg har ofte et billede af stolper i 2,5 meters højde, men når vi snakker med kunderne om højden, kan jeg godt finde på - efter lang tids overvejelse - at byde ind med 18 meter. Så bliver folk lidt tavse. Men de skal skubbes til, provokeres for at de kan se, hvad vi ser, siger Jens Peter Jacobsen.
- Når de ser det samme billede for sig som os, er det fuldt accepteret af os, hvis de siger nej til forslaget. Igen skal de bare kunne se det for sig først. I ni ud af ti tilfælde kan vi skabe billedet for dem med ord og en 2D-tegning. De sidste ti procent klarer vi med referencebilleder, siger Knud Bundgaard.
En spade i hånden
Jens Peter Jacobsen er selv udlært anlægsgartner, og Knud Bundgaard er med egne ord "vokset op på en planteskole". De har således praktisk erfaring foruden den teoretiske, og det mener de selv er en stor fordel for dem.
- Vi kan selv udføre projekter, hvilket er praktisk af hensyn til kalenderen. Men det er også enormt sundt at komme ud. Det er guld værd at kunne begge dele. Vi opfatter det selv som et kursus, når vi er ude og udføre haver, siger Jens Peter Jacobsen.
- Vi mener ikke, at der er andre landskabsarkitekter, som kan finde ud af at tage en spade i hånden, siger Knud Bundgaard.
- I hvert fald ikke nogen, som praler af det som os, supplerer Jens Peter Jacobsen.
Hvorvidt det skyldes pral, eller blot at de har formået at skabe sig et godt navn i branchen, skal være usagt, men faktum er, at rigtig mange har fundet frem til deres hjemmeside.
- Vi har enorm meget trafik på hjemmesiden. Der er mere end 100 besøgende om dagen, og så mange kunder har vi altså ikke. Vi tror, at nogle konkurrenter og studerende er inde og kigge for lidt inspiration. Det er vi stolte af. Det betyder meget for os, siger Knud Bundgaard.
