Abonnementsartikel

Tre nye trailersprøjter fra John Deere er spækkede med nyskabelser og har målbare fordeleForbedringer på John Deeres 800-serie trailersprøjter for 2005 er konstrueret til at kunne sprøjte hurtigere, mere effektivt og økonomisk

Tre nye trailersprøjter fra John Deere har mere til fælles end designet. De sætter ifølge virksomheden også nye normer for produktivitet, sprøjtekvalitet, førerkomfort og brugervenlighed.

- De nye trailersprøjter er spækkede med nyskabelser og har målbare fordele.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sprøjterne giver dig større kontrol over de stramme tidsplaner, forøger den effektive sprøjtetid, hjælper dig med at holde omkostningerne nede, og de er førende på det miljømæssige område, skriver John Deere om sprøjterne.

På mindre marker og mellemstore landbrug er den nye 824 sprøjte ideel med en 2.400 liter sprøjtebeholder, og kan udstyres med sprøjtebomme fra 18 til 30 meter. Den kompakte konstruktion og de brede dæk betyder gode manøvreegenskaber, reduceret jordtryk og mindre hjulspor.

Nyt kraftigt akselophæng

Sprøjterne kan leveres med en ny dobbeltleddet affjedring, som angiveligt giver en roligere og hurtigere vejtransport og absorberer stød og huller i ujævnt terræn.

- De avancerede polyuretan-dæmpere med mikroskopiske luftrum giver en fortrinlig fjederfunktion, og de kræver overhovedet ingen vedligeholdelse. Dette nye high-speed-udstyr gør, at man kan køre med op til 40 eller 50 km/t med fyldte sprøjtebeholdere, fremhæver John Deere.

El-4 styresystem

Med et El-4-styrestystem, der er en standard elektrisk styreboks, kan man kontrollere trykket og hovedventilen samt op til ni sektionsventiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styreboksen kan også fås med ekstra funktioner såsom elektrisk bomvinkling med forudindstillet vinkling og åbning/lukning af kantdyser.

Parallelogram højdejustering

Med John Deeres parallelogramophæng og en bomhøjde, der spænder fra 55 til 245 centimeter, kan man sprøjte hele sæsonen. Den store alsidighed betyder, at man kan sprøjte lave umodne afgrøder først på sæsonen og høje, udvoksede afgrøder i slutningen af sæsonen, uden at det indvirker på sprøjtens frihøjde.

Bomhøjden kan aflæses fra kabinen på en skala, der er placeret på sprøjten.

*** I BOKS ***

Planteavlere og maskinstationer kan nu drage fordel af det automatiske håndfrie AutoTrac-styresystem, og den sidste nyhed BoomTrac, der er en automatisk styring af bomhøjde og Field Doc-dokumentationssystem til John Deeres sprøjter.

Uafhængigt eller kombineret tilbyder disse systemer præcis kontrol af sprøjtningen med mulighed for at øge produktiviteten og reducere de samlede produktionsomkostninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Boomtrack sammen med GreenStar

BoomTrac kan bestilles som ekstraudstyr på 800-serie Premium-sprøjter, der allerede er udstyret med GreenStar. Traktorføreren vælge den rigtige sprøjtedyse på GreenStar displayet, derefter styrer og kontroller BoomTrac systemet den optimale sprøjtehøjde.

Hvis terrænet i marken skifter, korrigerer det aktive kontrolsystem automatisk bomtilt, så bomniveauet holdes konstant, og kontrolboksen kan om nødvendigt også justere bomhøjden.

Større nøjagtighed

Der findes fire forskellige styremuligheder ved foragervending, så det ikke er nødvendigt at løfte eller rejustere bommene ved hver foragervending i høje afgrøder. Systemet kan også slås til og fra automatisk i områder, hvor der ingen afgrøder er.

Kombineret med John Deere´s AutoTrac håndfrie styresystem vil det være muligt at øge nøjagtigheden af sprøjtningen, og at sprøjte efter mørkets frembrud, hvor forholdene ofte er mere gunstige med mindre vind og dermed mindre afdrift.

- Med AutoTrac er overlapningerne nu minimale og dermed øges produktiviteten med mindre spild af plantebeskyttelsesmidler og reduceret brændstofforbrug, fremhæver John Deere.