Abonnementsartikel

Den canadiske regering vil fra 1. maj indføre en 15 procent særskat på import af levende amerikanske svin, cigaretter og nogle fisk, skriver ThePigSite. Offentliggørelsen skete få timer efter EU annoncerede lignende sanktioner mod USA.

Særskatten til Canadas største handelspartner er gengæld for, at den amerikanske regering ikke omstøder en kontroversiel anti-dumping lov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gengældelse er ikke vores foretrukne fremgangsmåde, men det er nødvendigt. Internationale handelsregler skal respekteres, siger Jim Peterson, Canadas handelsminister.

Både Canada, EU og andre lande fik i august lov til af WTO at indføre sanktioner overfor USA i forbindelse med, at USA ikke efterkommer en WTO-bestemmelse om at omstøde en lov vedrørende et støtteprogram til amerikanske virksomheder.

Den canadiske regering regner med, at den nye skat vil indbringe omkring 63 millioner kroner om året til statskassen.