Salget af functional foods i Storbritannien er for tiden den hurtigst voksende sektor i den britiske mejeriindustri, skriver Dairy Industry Newsletter.

Salget er steget med 47 procent og lå i 2004 på over 3.828 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den største og mest dynamiske sektor er enkelportions yoghurtdrikke, som udgør 56 procent af markedet. Her er Danones ”Actimel”, hvis andel voksede med 80 procent sidste år, en klar fører med 40 procent af markedsværdien.

Spiseyoghurt havde en fremgang på 26 procent og har nu en markedsværdi på omkring 780 millioner kroner.

Functional foods defineres som mad, der har en videnskabelig dokumenteret funktion i reguleringen specifikke kropsfunktioner, såsom kolesterol-reducerende eller tarmvenlige probiotika.