Abonnementsartikel

Jyske Bank forventer i en prognose, at den europæiske centralbank, ECB, sætter renten op i efteråret.

- ECB har nu fastholdt renten på to procent i snart to år, og den lave rente har medført en meget stor likviditet hos virksomheder og husholdninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- ECB frygter, at det på lidt længere sigt vil medføre for høj inflation. Den lave rente har også bidraget til så store boligprisstigninger, at priserne nu må vurderes at være overvurderede i flere lande. Det kan skabe inflation og en ustabil økonomisk udvikling, skriver Jyske Bank.

Forinden de seneste to år nedsatte ECB gradvist renten fra 4,75 procent.

- En rente på to procent er meget lav vurderet ud fra de fleste kriterier. Realrenten er nul, og bedømt ud fra ECB"s historiske reaktionsmønster skulle man snarere have ventet en rente på 3-31/2 procent end to procent.

- Den lave rente skyldes formentlig, at væksten ikke har været tilstrækkelig robust til at kunne bære en højere rente. En renteforhøjelse kunne således have reduceret væksten yderligere og samtidig forårsaget en for lav inflation, konkluderer Jyske Bank