Abonnementsartikel

Franske traktorer og maskiner var før i tiden først og fremmest udviklet til det store hjemmemarked, og producenterne bekymrede sig kun i mindre grad om, hvad landmænd uden for Frankrig mente om deres produkter. Det bærer blandt andet 54-serien fra Renault præg afUmiddelbart kan der ikke peges på generelle problemer ved 54-serien, men som ved alle andre traktorer skal man se efter, at traktoren har været vedligeholdt, og når der investeres i brugt, skal man være klar over, at modellen har været solgt både med mekanisk og elektronisk liftregulering, siger nordjysk maskinhandler

Om en ting er køn, grim eller charmerende, afhænger af hvilke øjne der ser på den. Nogle vil mene, at de biler som Citroën producerede i firserne høre til blandt de mest charmerende køretøjer på fire hjul, mens andre ikke kan tåle synet af dem.

Sådan forholder det sig også med den brugte traktor i dette nummer af MaskinBladet. Nogle elsker 54-serien fra Renault for den legendariske MWM-motor, de store hjul og ikke mindst den affjedrede kabinen, hvor der er god plads på alle leder og kanter. Andre kalder den derimod lige ud for grim og for et stort skrummel, der ikke er til at komme rundt med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motoren der bliver ved og ved

Renault introducerede 54-serien i 1989, og på et tidspunkt bestod serien af ikke mindre end seks forskellige modeller fra 93 til 145 heste.

Den mindste model 103.54 havde en firecylindret motor, mens de resterende modeller alle kørte med sekscylindrede MWM-motorer på 6,2 liter.

Den brugte Renault 155.54, som vi har set hos Haverslev Maskiner A/S, har en turbomotor, der ydede 145 heste og var seriens topmodel.

Ud over Renault producerede MWM blandt andet også motorer til Fendt. Ikke uden grund har motorerne fra MWM fået ry for bare at køre og køre. I annoncer for brugte traktorer er det ikke ualmindeligt at finde modeller, som har gået både 12.000 og 15.000 timer.

Da kravene til traktorers emission strammede til omkring årtusindskiftet, formåede den legendariske motorfabrik ikke at tilpasse sig, og både Fendt og Renault skiftede motorleverandør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år 2000 blev 54-serien afløst af Renault Temis, som fortsatte med den høje kabine, men havde en mere moderne front og kørte med Iveco-motorer.

Uset førerkomfort

I 1989 var der ikke mange traktorer på markedet med affjedret kabine, og selv den dag i dag, skal man lede længe for at finde en moderne traktor med en kabineaffjedring, der matcher det, som Renault introducerede for over 16 år siden.

I modsætning til mange moderne kabiner, der kun er affjedret i bag, er kabinen på den brugte Renault 155.54 affjedret hele vejen rundt. Kabinen har tillige krængningsstabilisatorer, som forhindrer affjedringen i at gå i selvsving.

Renault 155.54 slår mange moderne traktorer på kabineaffjedringen, men når det kommer til betjeningen, bærer modellen præg af at have nogle år på bagen. Trods det har modellen både koblingsfrit vendegear og tre koblingsfrie mellemgear i hvert gear.

Til gengæld skal differentialespærret på bagakslen indkobles med en pedal i bunden af kabinen, og udkobles ved at træde på bremsepedalerne. Spærret på forakslen er til gengæld automatisk, mens firehjulstrækket også indkobles med en elkontakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I de første par år havde 54-serien mekanisk vendegear, og først i 1991 blev den introduceret med koblingsfrit vendegear. Fra starten har der været mulighed for at få modellerne leveret med enten mekanisk eller elektronisk betjening af liften.

- Skal den brugte traktor anvendes foran en stor fuldfoderblander eller gyllevogn, kan liftbetjeningen selvfølgelig være lige meget. Men skal den anvendes til ophængte redskaber, bør man investere i en model med elektronisk betjening af liften, siger Michael Jensen, Haverslev Maskiner A/S.

Kontroller ophænget til forakslen

På alle traktorer med firehjulstræk er jævnlig smøring af ophæng og bærelejer en nødvendighed for at undgå slør, og her er Renault ingen undtagelse.

- 54-serien fra Renault er en robust traktorserie uden store generelle tekniske problemer. Den brugte Renault, som vi har til salg, er udstyret med frontlift, og det giver anledning til at sige, at det altid er en god ide at kontrollere forhjulsophænget, før der handles brugt.

- Frontlæsser og frontlift er selvfølgelig med til at øge belastningen på forakslen, og hvis ikke ophænget og bærelejer smøres med jævne mellemrum, kan der let opstå slid og dermed slør i systemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Både når der skal smøres, og når ophænget skal kontrolleres for slør, er det en god ide at løfte forhjulene fri af jorden. Kun ved at tage trykket af bærelejerne sikrer man sig, at der trænger fedt ind de steder, hvor belastningen er størst.

- Er skaden sket, og der er opstået slør i ophænget ved forbroen, kan der på 54-serien isættes nye bøsninger. Er det ikke nok, kan der monteres et nyt ophæng, som er boltet på selve traktorkroppen, tilføjer maskinhandleren.Foto1

Tekniske specifikationer Renault155.54

Motor

Type MWM

Artiklen fortsætter efter annoncen

Volumen 6234 ccm.

Ydelse 145 hk.

Max moment 543 Nm ved 1500 omdr/min.

Transmission

Antal gear 24 frem/8 bak

Artiklen fortsætter efter annoncen

Koblingsfrie gear 3 per gear

Koblingsfrit vendegear ja

Hydraulik

Løftekapacitet 6.200 kg

Olieydelse 49 l/min

Artiklen fortsætter efter annoncen

Olieudtag 2 dobbelte+1 enkelt

Dækmontering

Forhjul 16.9x28

Baghjul 20.8x38

Mål og vægt

Artiklen fortsætter efter annoncen

Længde 4,60 m.

Højde 3,02 m.

Akselafstand 2,74 m.

Venderadius 5,00 m.

Vægt 6.830 kg.