Abonnementsartikel

HZ-Skibelund, Vojens, står bag Big Ass Fan, der er navnet på lofthængte ventilatorer med stor kapacitet

Big Ass Fan. Det kunne lyde som titlen på en amerikansk komedieserie, men det er navnet på et af det Vojens-baserede firma HZ-Skibelunds ventilationsprodukter.

HZ-Skibelund har siden sommeren 2003 solgt den amerikanske lofthængte ventilator på det danske marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om en ventilator, som hænger vandret og puster store mængder af luft nedad.

Tidligere var Big Ass Fan udstyret med en diameter på 427 og 610 centimeter. Men Herman Zijlstra fra HZ-Skibelund oplyser, at ventilatoren nu også findes i en model med en diameter på 732 centimenter.

Nye vinger

De loftshængte ventilatorer er samtidig blevet udstyret med kraftigere vinger. Tidligere kunne ventilatorerne udstyret med såkaldte Wickerbill-vinger flytte 420.000 kubikmeter luft pr. time.

Men siden marts 2005 har HZ-Skibelund været på markedet med nye Powerfoil-vinger, der udmærker sig ved at kunne flytte endnu mere luft. Kapaciteten er ifølge Herman Zijlstra på 546.000 kubikmeter luft pr. time.

- Ved temperaturer over 20 grader kan køerne blive stresset af varmen. Men ventilatoren med Powerfoil-vinger sørger for, at man undgår varmestress i besætningen, vurderer Herman Zijlstra.Foto1