Abonnementsartikel

I Sydkorea må der ikke være noget som helst spor af gmo-materiale i økologiske fødevarer.

Hvor lovgivningen tidligere sagde, at der ikke måtte anvendes gmo-råvarer i økologiske fødevarer, er loven pr. 7. marts 2005 ændret til også at omfatte, at der hverken må anvendes eller spores gmo-råvarer i økologiske fødevarer, skriver det amerikanske landbrugsministerium.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I praksis har Sydkorea kørt med nul tolerance for gmo i fødevarer i årevis.

Formaliseringen af deres politik omkring gmo tjener til at minde eksportører, importører og detailhandelen om at der absolut ikke må spores gmo i økologiske fødevarer.

Med den nye lovgivning kan det sydkoreanske landbrugsministerium lægge sag an mod firmaer, der importer eller sælger økologiske varer, selvom varerne er produceret efter de strengeste regler for økologi, hvis der spores blot det mindste tegn på gmo-produkter i dem.

I ikke-økologiske fødevarer må der være op til tre procent gmo. Overstiger indholdet tre procent skal det skrives tydeligt på emballagen, at det er ”gmo-fødevarer” eller ”indeholder gmo-fødevarer”.