Sidst i det 19. århundrede blev der fundet store forekomster af guld i stort område ved navn Klondike i Canada. Fundet gav anledning til begrebet "guldfeber", da mange håbefulde mennesker drog til området for med hakke og spade at søge rigdom.
Der er i mere end en forstand langt fra Klondike i det 19. århundrede til Tåsinge i det sydfynske øhav mere end 100 år senere. Men adrenalinsuset ved at finde noget meget værdifuldt i jorden binder de to områder sammen. På Tåsinge er det dog ikke guld, der udvindes. Det er den specielle lerart bentonit, hvis egenskaber gør den perfekt til en lang række formål i anlægsbranchen.
Råstofferne indvindes og bearbejdes af den danske virksomhed Dantonit A/S i Odense, der er et selvstændig selskab i NCC koncernen. Bentonit anvendes blandt andet til grundvandsbeskyttelse, vandtætte membraner, jordstabilisering, fundamentsikring, geo- og brøndboringsteknik samt no-dig løsninger.
Unikt selskab
Bentonit forefindes kun få steder i verden, og den kvalitet, der indvindes på Tåsinge, er ifølge Johnny Hansen, områdechef i Dantonit A/S, meget værdifuld.
- Skal man finde bentonit fra den øverste hylde på markedet, så skal man have det leveret fra Indien, Australien, Middelhavsområdet eller mere specifikt Wyoming i USA og så Tåsinge, hvor vi arbejder. Derfor gik der nok lidt Klondike i det, da vi opdagede, hvilken kvalitet og hvilke store mængder vi havde liggende kun dækket af 1-2 meter overjord, fortæller Johnny Hansen.
Det danske eventyr begyndte tilbage i 1999.
- Mærsk havde et projekt på Lolland Falster i midten af 1990'erne, hvor de forsøgte at indvinde bentonit til brug ved deres offshore borerigge. Men de opgav, da de skulle gennem en meget stor mængde overjord, så det kunne ikke betale sig. Geologer hos NCC fandt senere forekomsten på Tåsinge, siger Johnny Hansen.
Oprindeligt var tanken at sælge rå bentonit til andres forarbejdning, men forretningsmodellen blev fravalgt igen, da den ikke kunne "gå op i en højere enhed", som områdechefen betegner det.
Historisk set har vi i Danmark ikke anvendt bentonit i samme omfang som i vores nabolande. Hverken Sverige eller Norge har ifølge Johnny Hansen forekomster af bentonit, så når det skulle bruges i Danmark blev det importeret fra Holland eller USA. Kom det fra Holland, var det i forvejen hentet i USA eller Indien.
Ion-udskiftning
Det unikke ved bentonit er lerets høje indhold af mineralet montmorillonit. Mineralet er dannet ved nedbrydning af vulkanskaske og aflejret i havet for omkring 50 millioner år siden. I hovedtræk findes der tre typer af bentonit: Naturlig natriumbentonit (Na-bentonit), naturlig calciumbentonit (Ca-bentonit) og natriumaktiveret bentonit.
Na-bentonit er karakteriseret ved høj svelning, høj flydegrænse og høj termisk varighed. Størsteparten af verdens bentonitforekomster er Ca-bentonit, der har calcium som den dominerende udskiftelige kation. Ca-bentonit er ofte karakteriseret ved en noget lavere svelning og flydegrænse end Na-bentonit. Til gengæld er Ca-bentonit mere konservativ ved gennemsivning og tilbageholder i større grad tungmetaller.
Natriumaktiveret bentonit er produceret ved at skifte calcium-ioner ud med natrium-ioner. Denne transformation kan opnås ved at tilsætte en opløselig natriumforbindelse til Ca-bentonit. Natriumaktiveret bentonit har bedre svelningsegenskaber end Ca-bentonit, og er fremstillet for at simulere de samme egenskaber som hos Na-bentonit.
Bentonitten fra Tåsinge er en naturlig Ca-bentonit. Den oparbejdes på Dantonits fabrik i Odense, hvorved der både produceres produkter af Ca-bentonit og natriumaktiveret bentonit.
- Skal en entreprenør arbejde i salte mineraler, er Ca-bentonit bedst. Vi kan levere det produkt, som er bedst egnet til det specifikke formål. Det er en utrolig teknisk proces, og der ligger meget udvikling og forskning bag, siger Johnny Hansen.
Syv år med ren udgift
I perioden 1999-2006 blev der udelukkende forsket hos Dantonit A/S i Bentonit og dets egenskaber.
- Det var ren udgift i syv år, og det var først i 2007, at vi begyndte at bygge et produktionsapparat op. Selvfølgelig er det meningen, at salget med tiden skal betale investeringen tilbage og bidrage væsentligt til bundlinjen, siger Johnny Hansen.
Den udvikling lader til at være godt i gang. I år er væksten i omsætningen på 100 procent, hvilket områdechefen finder "utrolig tilfredsstillende".
Endvidere blev produkterne fra Dantonit A/S for halvandet år siden også tilgængelige på flere eksportmarkeder.
- For et produkt som dette skal man regne med 3-5 år, fra man introducerer det på et marked, og til man har en "ongoing" business. Men det er gået bedre end forventet, og på nogle markeder er vi allerede nået i mål efter halvandet år, udtaler Johnny Hansen.
Norge, Sverige og Tyskland er nu vigtige markeder, og England bliver næste sted Dantonit vil sætte ind.
- For halvandet år siden var vi fem. I dag er vi 15. Vi vil gerne vækste, og det vil være et succeskriterium at blive flere i virksomheden. Jeg ser ikke nogen begrænsninger. Men det skal ske med ansvarlighed. Vi skal ikke vækste mere, end vi kan følge med. Udvikling og support skal følges ad. Med sådan et produkt er det "one shot". Vi er hurtigt ude igen, hvis vi ikke gør arbejdet ordentligt. Når eksempelvis en entreprenør skal bore 120 meter ned gennem granit i Norge, og så får et produkt, hvor de varmeledende egenskaber er forkerte, går det galt. Vi skal levere det rigtige produkt, for hvis det ikke fungerer, vil det få store konsekvenser. Derudover skal vi supporterer kunderne, hvis de har spørgsmål eller problemer af teknisk karakter. Der stilles store krav som bentonitleverandør, og det er meget vigtigt, at vi er der hele tiden, understreger Johnny Hansen.
Såfremt Dantonit A/S fastholder sig fokus på udvikling og servicering af kunderne burde der være grundlag for en god forretning mange år frem i tiden. Forekomsten af bentonit på Tåsinge er anslået til cirka en mio. tons.
- Vi har ressourcer i vores råvare pipeline til minimum de næste 50 år.
