Abonnementsartikel

Niels Kristian Damsgaard mistede sin hånd men ikke sit mod i en af den slags traktorulykker, der ikke skulle være mulig. Han fortæller sin historie til MaskinBladet for at forebygge, at andre kommer ud for det samme

Det er fredag, den 4. juni 2004. Klokken er 6.15. Det er en tidlig sommermorgen sidst på ugen, hvor det småregner og er derfor lidt mørkt. Det er den sidste dag i Niels Kristian Damsgaards liv, hvor han har begge sine hænder.

Den 46-årige Niels Kristian Damsgaard er allerede kommet på arbejde på Rønbjerg Maskinstation ved Skive. I morgenmørket er han kørt dertil på en Case MXU 135 demotraktor, som Salling Traktorservice har stillet til rådighed til afprøvning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aftenen forinden har forhandleren givet Niels Kristian Damsgaard lidt instruktion i brugen af traktoren. Niels Kristian Damsgaard er i øvrigt en rutineret traktørfører, med 30 års erfaring på bagen, især med kørsel for Hedeselskabet i forbindelse med læplantning.

Det støvregner, så Niels Kristian Damsgaard bakker traktoren ind i maskinhuset, så han kan være i tørvejr, når han skal montere en fræser på traktoren. Han tager sine arbejdshandsker på. De er tykke gummihandsker med stiv krave.

På traktoren sidder trækbommen i yderste stilling fra en demonstration dagen forinden og skal flyttes i inderste stilling, så fræseren kan monteres. For at gøre det, er Niels Kristian Damsgaard nødt til at sænke hitch-konsollen for at flytte trækbommens trækbolt, der kan sidde i forskellige huller.

Fra førerhuset sænker han hitch-konsollen til nederste stilling og går derefter ud til bagenden af traktoren. Trækbolten skal flyttes manuelt, så Niels Kristian Damsgaard stikker højre hånd ind i liftens hitch-konsol for at udføre det stykke arbejde, han har gjort utallige gange før på forskellige andre traktorer.

Rutine bliver til mareridt

Nu viser det sig imidlertid, at denne specifikke traktor selv tager initiativ. Med en hastighed, der er så lav, at den er svær at bemærke, går hitch-konsollen selv i gang med at hæve, mens Niels Kristian Damsgaards hånd er mellem konsollen og bagtøjet på traktoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pludseligt går det op for Niels Kristian Damsgaard, hvad der er ved at ske. Han rykker sin hånd til sig, men handskens krave sidder fast på noget, og han kan ikke få sin hånd ud. På denne traktor sidder betjeningspanelet for langt væk til, at Niels Kristian Damsgaard kan nå det med venstre hånd, så han kan ikke standse liftens langsomme men sikre bevægelse opad.

Det tager under et minut for konsollen at gå fra nederste stilling til øverste stilling. Mange tanker går gennem Niels Kristian Damsgaards hoved i løbet af de dyrebare sekunder.

- Min hånd bliver knust, tænker han.

- Så er det nok slut med at lave modelbiler, tænker han videre. En banal tanke, der flyver gennem hovedet, mens afstanden mellem konsollen og bagtøjet bliver mindre og mindre. Metalplade nærmer sig metalplade. Hitch-konsollet holder først op med at hæve, når det har nået øverst stilling, hvor afstanden mellem pladerne er under en millimeter. Niels Kristian Damsgaards hånd har ikke en chance

KKKRRRRUNSSJ. Niels Kristian Damsgaard kan høre lyden af sine knogler, der bliver knust. Smerten er ulidelig, og Niels Kristian Damsgaard skriger. Han besvimer ikke, men fisker sin mobiltelefon op af lommen og ringer til Jens Peder Fly Poulsen, der er den ene indehaver af maskinstationen, og som bor lige ved siden af. Han er alligevel vågen - vækket af smertensskriget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mister hånden, beholder modet

Jens Peder Fly Poulsen ringer til alarmcentralen og kaster sig derefter straks over at prøve at frigøre Niels Kristian Damsgaard, som ligger på knæ bag traktoren med sin højre hånd klemt fast i liftsystemet. Med brækjern og vinkelsliber løsner han låsetapperne og skærer trækstængerne over, så svingarmen falder ned og Niels Kristian Damsgaard frigøres. Hans håndled er så flad som et stykke papir.

I mellemtiden er Falck ankommet, og Niels Kristian Damsgaard bliver kørt til sygehuset i Viborg. Efter fem timer på operationsbordet er hans højre hånd amputeret. Det er starten på en anden slags liv. Et liv, hvor han skal lære at gøre mange ting på en ny måde. Hvordan vasker man hænder med én hånd? Hvordan skrubber man negle? Hvordan skifter man gear med en metalkrog for enden af armen?

Niels Kristian Damsgaard er gjort af sejt stof. Selvom han mister sin hånd, mister han ikke sit mod og sin optimisme.

- Jeg har bestemt mig for, at det her ikke skal styre mit liv. Jeg har to børn på 10 og 15 år og en kone, og de skal ikke lide, fordi jeg har mistet min hånd, siger han.

Jens Peder Fly Poulsen besøger Niels Kristian Damsgaard dagen efter ulykken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var enestående. Allerede dagen efter ulykken sagde Niels Kristian Damsgaard ’Hvordan kan jeg komme videre?’, siger han.

- Jeg har altid været optimistisk, siger Niels Kristian Damsgaard.

På banen igen

Allerede om mandagen bliver Niels Kristian Damsgaard udskrevet fra sygehuset. Få dage efter får han at vide af politiet, at han skal aflevere sit kørekort.

- At aflevere mit kørekort var næsten ligeså hårdt et slag, som at miste min hånd, siger Niels Kristian Damsgaard. Han stiller sig ikke tilfreds med, at han ikke må køre bil, og har heller ikke lyst til at blive omskolet til et andet arbejde. Han vil køre bil og han vil køre traktor – færdig med det.

De første måneder efter ulykken går med produktion og tilpasning af protesen, optræning, snak med kommunen, ansøgninger, snak med Arbejdstilsynet, jobprøvning…

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et heltidsarbejde at være invalid, siger Niels Kristian Damsgaard, som er erklæret 60 procent invalid.

Han får en protese til at sætte på armen. For enden af protesen er en krog i rustfrit stål, som kan åbnes og lukkes ved, at Niels Kristian Damsgaard vugger sin overkrop frem og tilbage. Hele molevitten vejer omkring 1,5 kg, men gør det muligt for Niels Kristian Damsgaard at lave flere ting, end hvis han kun havde stumpen af armen.

Han går op til vejledende køreprøve, som han består og får kørekort med en tilføjelse om, at han må køre bil ”med gearstang tilpasset protese”.

Både Rønbjerg Maskinstation og Hedeselskabet har fra første færd stået som stærke støtter og forsikrer Niels Kristian Damsgaard om, at han er velkommen til at fortsætte med at arbejde for dem. Det er Niels Kristian Damsgaard meget taknemmelig for.

- Det vil være forfærdeligt, hvis jeg også mistede mit arbejde, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye vaner og tilpasset redskaber

Fra 15. november er han i jobprøvningsordning på maskinstationen, og fra 1. marts arbejder han 20 timer om ugen, men han skal lære at få hverdagen til at fungere. Den nye traktor, han skal køre i, bliver tilpasset af Handi Mobil i Herning, så han kan skifte gear og betjene kontakter enten med sin krog eller med venstre hånd. De specialmaskiner, han bruger til læplantningsarbejdet for Hedeselskabet, tilpasses, så de er nemmere for Niels Kristian Damsgaard at spænde på traktoren. Det næste problem er værktøjet.

- Det bliver svært for mig at reparere traktoren ude i marken, så jeg arbejder på at tilpasse mit værktøj, forklarer Niels Kristian Damsgaard.

Godt nok er Niels Kristian Damsgaard 60 procent invalid men han er 100 procent frisk. I stedet for at klynke er han i fuld gang med at opfinde, justere og tilpasse. Han kan dog ikke forstå, hvis han er den eneste, der har mistet højre hånd og som skal løse denne slags praktiske problemer.

Han mener, at der ingen grund er til at opfinde den dybe tallerken flere gange, så han vil gerne finde ”lidelsesfæller”, med hvem han kan udveksle erfaringer – om for eksempel hvordan man skifter gear, skrubber negle og vasker hænder, når man kun har venstre hånd.

Én ting kan Niels Kristian Damsgaard dog, som vi andre ikke kan: til grillfest er det ham, der vender pølser – uden at bruge tang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man tror altid, at det er de andre, det rammer. Man tror, det er fordi, de er trætte, eller fordi det går for stærkt, eller fordi han har været en klovn. Jeg har ændret mening. Denne traktor har gjort noget, den slet ikke må, nemlig gå i gang med noget af sig selv, siger Niels Kristian Damsgaard.

- Jeg vil godt nok blive ked af at høre, at en anden blev udsat for det samme. Derfor synes jeg, at min historie skal frem, siger han. Foto1