Abonnementsartikel

Flemming Kristiansen - landmand og slagter - er ikke tilfreds med kvaliteten af det danske oksekød.

- Tidligere var der kød på malkekøerne, men avlsfremgangen indenfor malkekvæget har gennem årene resulteret i, at der ikke længere er et stykke brugbart kød på dem, siger Flemming Kristiansen, også kaldet Kibæk Slagteren

Det tog han konsekvensen af i 1988 og købte sit eget landbrug for selv at producere det produkt, som han ikke kunne få hos slagterierne. I dag har han 70 kødkvægskøer plus opdræt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskellige kødkvægsracer

Ammekobesætningen blev oprindeligt etableret med 15 rødbrogede køer af den gamle race, som dengang var både bred og kødfuld.

- Det var dog et problem, at den gav mere mælk end ammekalvene kunne drikke, og yveret nåede helt ned i dybstrøelsen. De nyfødte kalve havde også problemer med finde patterne og søgte i stedet oppe i koens lyske, siger Flemming Kristiansen.

Herefter blev der købt en Limousinetyr, som dermed kom til at danne grundstammen til ammekobesætningen.

Han undersøgte derefter mulighederne i Limousine-racen og fandt, at racens stærke sider var masser af kød, og ikke for meget mælk. Det samme var tilfældet hos Blonde d"Aquitaine-racen.

Flemming Kristiansens besætning består i dag af racerne Limousine, Blonde d"Aquitaine og Simmental. Simmentalracen har mere mælk, men ikke så meget kød på slagtekroppen. Derfor har han valgt at have to Limousine-foldtyre ved alle køerne. Kalvene bliver født hele året rundt, så der er altid mulighed for friskslagtet kød til forretningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Slagtedyrene køres til Sevel Slagteri og bliver efterfølgende anvendt som bøffer og pålæg i forretningen i Kibæk.

Med gennemsnitlig 400 kilo kød på slagtekalvene og gennemsnitlig 500 kilo kød på køerne, giver det en produktionen på 33 ton okse- og kalvekød, hvilket dækker 85-90 procent af behovet i virksomheden.

Kvalitet på 300 kilo

- Jeg mener, at kvalitet ofte tolkes forkert. I Danmark udtrykker vi gerne kvalitet i sundhed og renlighed, men det er ikke ensbetydende med en god spisekvalitet. Kvaliteten ligger også i mørheden af kødet. For mig er kvalitet et kreatur på 300 kilo og opefter, og så er det vigtigt, at dyret er fodret færdigt, med et passende talglag på slagtekroppen Sådan et produkt har efter min mening smag og kvalitet, siger Flemming Kristiansen.

- Forbrugerne kan huske, hvordan et godt stykke kød smager. De køber kun et dårligt stykke kød én gang. Får de derimod en god oplevelse med et køb, kommer de som regel igen.

Det er oftest folk fra 40 år og opefter, der er kritiske i deres valg. De har et stort råderum og vender ikke hver hundredkroneseddel, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbrugernes ønsker ændres

De store supermarkeder er prissættere og Flemming Kristiansen mener, at de danske forbrugere køber den billige vare.

Han tror, vi vil se en øget import af kød fra lande som Argentina og Brasilien, hvor man ikke har samme styr på produktionsledet, som vi har her i Danmark

- Fremtiden for gårdbutikkerne ser lovende ud, men det kræver, at de har kvalitet, og at de sætter omsætningshastigheden op. De bør forædle deres produkter i form af lokale og specialeprodukter, siger Flemming Kristiansen.

Samlet set består produktionen hos Kibæk Slagteren af kalve- og okse- og svinekød, ænder, gæs og kyllinger, som forarbejdes i virksomheden. I pølsemageriet produceres pålægsvarer i alle afskygninger.

Sidste nyhed er hjemmesyltede tyttebær, brombær, græskar og rødbeder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheden har en egenproduktion tæt på 100 procent, hvilket giver grundlag for 12 ansatte foruden Flemming Kristiansen og hans kone Lis.

BOKS

Brug malkekøerne til minkfoder

Flemming Kristiansen ser de gamle malkekøer som et udtjent produkt, der ikke er egnet til fødevarer i detailhandlen. I stedet burde de forarbejdes til minkføde.

- Udtjente høns ender også som minkfoder. Det kan ganske enkelt ikke betale sig at slagte dem. Skærer man alt kødet af en malkeko, vil der omtrent være 100 kg reelt kød.

- Problemet er, at det er mælkeproducenterne, som sidder i Danish Crowns bestyrelser og bestemmer, hvad forbrugerne skal tilbydes. Hvis blot kødkvægsfolkene mødte op til Danish Crowns møder og lod sig vælge, så kunne de også være med til at sætte dagsordenen, siger Flemming Kristiansen.

Han mener, at Danish Crowns afregning på de udtjente malkekøer er for høj set i forhold til kvaliteten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er i dag et problem, at mange malkekøer ikke fodres færdig til slagtning med et dårligere produkt til følge, siger Flemming Kristiansen.

Kibæk Slagteren

1972: Købte slagte-virksomheden af det daværende Grinsted Andelsslagteri.

1975: Startede en produktion af mad ud af huset

1980: Købte naboejendommen for at starte en egenproduktion af slagtevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

1986: Byggede pølsemageri på nabogrunden.

1988: Købte landbrug for at starte egen ammekoproduktion.

1991: Lukkede slagtebutikken og fortsatte med produktion af festmad til hele landet.

2002: Startede produktion af kalkuner.

2005: Starter med at producere friskslagtede kyllinger.