- Det var med meget stor beklagelse, at Steenfeldt"s Maskinforretning A/S måtte lukke i 2003.

Sådan starter det brev, som Gert Steenfeldt og hans kompagnon, Niels Jensen, sidste år sendte ud til de gamle kunder i Steenfeldt"s Maskinforretning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Maskinhandlen måtte dreje nøglen om, fordi Gert Steenfeldt ikke var hurtig nok til at få reguleret omkostningerne ned i takt med en faldende omsætning.

I dag forsøger Gert Steenfeldt at glemme den tid, hvor forretningen skrantede.

Efter konkursen fik han arbejde på en fabrik og skænkede ikke en tilbagevenden til maskinhandlen mange tanker.

- Men jeg mødte tilfældigt Niels Jensen, som oprindeligt blev udlært i min maskinhandel, en dag, og vi blev enige om, at det kunne være sjovt at prøve at starte en ny forretning op, fortæller Gert Steenfeldt.

Fik traktormærke ved tilfældighed

I juli 2004 begynder tankerne at forme sig. Da blev Ryomgaard Maskiner ApS stiftet og 1. september blev bygningerne i Marie Magdalene, som ligger tæt på Ryomgård på Djursland, købt ud af konkursboet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores tanke var i starten, at vi skulle drive en forretning med småreparationer og salg af mindre maskiner og reservedele. Det var vores udgangspunkt, fortæller Gert Steenfeldt.

Men en dag tilsmilede heldet ham og kompagnonen.

- Vi havde besøg af en repræsentant fra et dækfirma, som spurgte os, om han måtte give vores telefonnummer til Præstbro Maskiner. Han mente helt bestemt, at vi kunne bruges til at forhandle deres program, fortæller Gert Steenfeldt.

Efterfølgende kontaktede Præstbro Ryomgaard Maskiner, og parterne nåede til enighed om en forhandleraftale.

Aftale glæder han sig ikke overraskende over:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en stor mulighed for os at få en traktorforhandling med Præstbro Maskiner om Landini-traktorerne.

- Vi har med aftalen mulighed for at sælge hele Præstbro Maskiners program, der blandt andet tæller traktorer fra 37 til 270 hestekræfter, siger Gert Steenfeldt.

Aftale om Landini-traktorer

I samme forbindelse har Ryomgaard Maskiner med aftalen med Præstbro Maskiner også mulighed for at sælge de italienske minitraktorer fra Valpadana.

Gert Steenfeldt mener, at Ryomgaard Maskiner har en god placering i forhold til de øvrige forhandlere af Landini-traktorer.

- Områdemæssigt ligger vi godt på Djursland, fordi der er ret langt til de øvrige forhandlere af Landini. Den nærmeste mod syd er Yding Maskiner og mod nord er det Præstbro Maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan godt sige, at Præstbro havde brug for en forhandler af Landini på Djursland, siger Gert Steenfeldt.

Potentielle købere af Landini skal ikke bekymre sig om en begrænset service, når nu der er tale om en nystartet forhandler.

- Der kommer ikke til at opstå serviceproblemer, for vi får stor støtte fra Præstbro Maskiner i starten. Sælger vi en traktor, hvor der opstår et problem, vi ikke kan løse, har vi en aftale om, at de sender en servicevogn ned til os, forklarer Gert Steenfeldt.

Har haft åbent hus

Ryomgaard Maskiner slog dørene op i november måned 2004 og havde i samme måned et åbent hus-arrangement.

- Vi fik nogle kundekontakter i den forbindelse og har nogle tilbud liggende ude hos nogle potentielle kunder. Vi har dog ikke solgt nogle traktorer endnu, men det vejr vi har haft den seneste tid animerer altså heller ikke til at købe maskiner, siger Gert Steenfeldt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil arbejde fuld tid

Gert Steenfeldt fortæller, at han og kompagnonen er blevet positivt modtaget i landbrugskredse. Ikke mindst fordi der er blevet spillet med åbne kort i forbindelse med konkursen.

Den gode modtagelse skal efter Gert Steenfeldts mening gerne give mulighed for at forlænge de nuværende åbningstider.

Foreløbig har Ryomgaard Maskiner nemlig kun åbent om formiddag i alle lige uger og åbent om eftermiddagen i ulige uger.

- For os er det ikke tilfredsstillende på nuværende tidspunkt med åbningstider, dog er min mobiltelefon altid åben, og man kan altid aftale besøg af os til reparationer uden for åbningstiden, forklarer Gert Steenfeldt.

Aktuelt arbejder man i maskinhandlen med at komme et skridt videre ikke bare med åbningstiderne, men også på mandskabssiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi leder lige nu efter en ansat, som selvstændigt kan arbejde med reparationer og salg, fortæller han.

Også de to indehavere vil gerne være mere i maskinhandlen.

- Målet er helt klart, at vi får normale åbningstider, men så også at vi begge arbejder fuld tid i forretningen, siger Gert Steenfeldt.

Discount-princip

Ryomgaard Maskiner slår i første omgang på, at forretningen har lave omkostninger på grund af korte åbningstider og minimalt reservedelslager.

- Vores koncept betyder, at vi kan tilbyde en lav timepris og lave priser på reservedele og maskiner, fortæller Gert Steenfeldt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inventar vil løbende blive indkøbt, mens der ikke er planer om at ændre på bygningsmassen.

- Det er nogle rigtig gode bygninger, vi har, fastslår han.

Ryomgaard Maskiner har i alt 1.500 kvadratmeter under tag - heraf en udstillingshal på 500 kvadratmeter og et lige så stort værksted. Foto1