Abonnementsartikel

Agritechnica 2005 byder på en nyskabelse for jordbrugere. For første gang samles udstillere inden for jordbearbejdning og såteknik i den nye Hal 11.

Alle ledende producenter inden for området vil ifølge arrangøren DLG (Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft) være repræsenteret i denne hal, der dækker det største areal på Agritechnica.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med denne unikke præsentation under et tag vil besøgende fra hele verden kunne få et godt overblik over de seneste tekniske landvindinger inden for jordbearbejdning og såteknik.

- På samme tid vil de tilstødende haller 14 og 15 rumme udstillere med udstyr til gødskning, planteværn og vanding. På den måde kan man som besøgende spare tid, fordi sammenhørende teknologier er samlet på et sted, fremhæver Friedrich W. Rach, der er pressechef i DLG.

Agritechnica holdes fra 8. til 12. november 2005 i Hanover. DLG forventer flere end 1.400 udstillere. I 2003 lagde 228.000 besøgende vejen forbi udstillingen. Heraf kom cirka 37.000 fra andre lande end Tyskland.