Abonnementsartikel

Franskmændene er bange for en ensidig satsning på produktion og EU-udvidelsen mod øst - de vil have mere fokus på fødevaresikkerhed og kvalitet

De franske landmænd stiller sig kritisk over for præsident Chiracs EU-politik. Hans berømte medietække rækker ikke længere. Hans popularitet blandt landmændene daler.

Traditionelt ligger det franske landbrug politisk til højre for midten ligesom Jacques Chirac, men i forbindelse med folkeafstemningen om EUs forfatningstraktat 29. maj kommer et flertal af landmændene - indsigtsfuldt og uden skadefryd - med saglige indvendinger imod den famøse traktat og betegner den som alt for liberal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Præsidenten og regeringen har altid været populære hos landmændene, men Chiracs popularitet er blevet udhulet siden hans valg til landets præsident i 2002. Fra nær ved 70 procent tilfredse landmænd i 2002, er tallet i dag blot 53 procent.

Landmænd i en kattepine

De franske landboforeningerne hævder, at flere og flere private brug er endt i en slem kattepine på grund af EUs fælles politik. De slås for at redde især frugt-, grønt- og mælkeproduktionen, og de kæmper imod ”blodsugerne” fra de store fødevarekæder.

Et flertal af franske landmænd vil bevare landbrug af en menneskelig, overskuelig størrelse. De er nemlig bedst i stand til at bevare landskaberne. Landboforeningerne vil støtte et vedvarende og bæredygtigt landbrug, som er miljøvenligt og samfundsmæssigt retfærdigt. Derfor opstår der nu et behov for at nytilrettelægge landbrugspolitikken på europæisk såvel som på nationalt plan.

Ønsker ny landbrugslov

De franske landmænd ønsker en ny fransk landbrugslov her i 2005, som kan tage udfordringerne op: at skaffe højere lønninger, at sikre adgangen til landbrugsejendomme, at skabe arbejdspladser, at værne om den fælles landbrugspolitik fra 2003 og at holde stand over for verdensmarkedspriserne.

Landmændene er mere oplyste om de europæiske spørgsmål end gennemsnittet af franskmændene. De er i allerhøjeste grad berørte, fordi de får EU-støtten. De forholder sig afventende over for reformen af den fælles landbrugspolitik, Tyrkiets indtræden i EU og sidst men ikke mindst EUs forfatningstraktat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse emner er for Jacques Chirac personligt betydningsfulde. Eftersom landmændene nærede en nærmest blind tillid til statsoverhovedet, så er skuffelsen i dag desto større. Alt det peger på, at landmændene stemmer nej til EUs ny forfatning.

Støtten er faldende

Et andet problem er den faldende støtte til de franske landmænd i overensstemmelse med den fælles landbrugspolitik. Det sker gradvis.

Frankrig og Tyskland aftalte i 2002 at fastfryse EUs landbrugsbudget indtil 2013.

Landmændene i de 10 nye medlemslande, som fra starten har været berettiget til 25 procent af den støtte, som er udbetalt til deres ligesindede i de oprindelige 15 medlemslande, vil i år 2013 nå op på de samme tilskudsbeløb som deres vestlige kollegaer.

For de sidstnævnte bliver andelen af kagen tilsvarende mindre, og hvad, der kommer til at ske efter 2013, står hen i det uvisse. Til den tid skal den fælles landbrugspolitik forhandles blandt de 25 medlemslande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I det franske landbrugsministerium er man indtil videre optimister. Der menes det, at de nye lande udgør en ny mulighed for afsætning af franske landbrugsprodukter.

Allerede nu har Frankrig firedoblet eksporten til disse lande siden 1990. Med kun fire procent markedsandel af landbrugsprodukterne i de nye lande har Frankrig gode fremtidsudsigter.

Vrede over kontrol og bøder

Trods de gode muligheder for eksportfremstød i øst har de franske landmænd fået den bitre pille galt i halsen. Sammenfaldet af datoer kunne ikke komme mere ubelejligt. Få uger inden folkeafstemningen har landmændene modtaget et lille hæfte om den nye fælles landbrugspolitik. Alle hæfter er endt i skraldespanden.

- Ordet kontrol står skrevet 63 gange, siger Bernard Layre, der repræsenterer de unge landmænd inden for FNSEA.

- Oveni er trusler om bøder, tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De lokale politikere i Bretagne, som er Frankrigs spisekammer, synes at være forbløffede over omfanget af mismod blandt landmændene. Nogle snakker endda om depression og forbandelse.

Ulykkerne kommer fra EU

De seneste meningsmålinger i forbindelse med afstemningen om EUs forfatningstraktat viser et flertal af nej´er» på mellem 69 og 85 procent blandt de landmænd, som allerede har besluttet sig.

EU betaler ni milliarder euro om året til den franske landbrugssektor. Alligevel var 64 procent af de franske landmænd også imod Maastricht-traktaten i 1992.

- Ulykkerne kommer udelukkende fra EU. Alt det gode kommer selvfølgelig fra den franske regering, siger Bernard Layre ironisk.

Der har altid været mistro til EU i Frankrig. Og reformen - oveni de nye kontroller – giver en ny situation, hvor man fjerner beskyttelsen, som gjorde det muligt at opnå en selvforsyning af landet i 1960erne, og det giver næring til den usikre følelse blandt de franske landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landmænd i en tåge

Fra 2006 er landmændene ikke forpligtet til at producere for at kunne modtage støtten. Produktionen bliver afhængig af efterspørgslen.

- Landmændene befinder sig i en tæt tåge, siger François Dufour, som repræsenterer de små brug i Confédération Paysanne. Han erindrer om, at 30.000 landbrug forsvinder om året.

Ifølge denne organisation sigter den nye fælles landbrugspolitik mod en ”forøgelse af produktiviteten ved at udvikle nye teknikker og ved at sikre en hensigtsmæssig udvikling af landbrugsproduktionen såvel som den optimale anvendelse af produktionsfaktorerne og hermed arbejdskraften”.

Det kan læses som en opmuntring til ekstrem produktivisme.

- Vi ved, at den udpiner jorden og forurener vandløbene og grundvandet, påstår François Dufour.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Landmændene arbejder mere og mere for at kunne overleve, og i Frankrig er der ikke plads til en optimal anvendelse af arbejdskraften længere. Løsningen er at flytte produktionen til de nye medlemslande, hvor arbejdskraften er billigere, tilføjer François Dufour.

EUs politik er forældet

Den fælles landbrugspolitik fastsætter som forudsætning ”mere og mere produktion” for at stå stærkt på verdensmarkedet.

Men den politik er forældet, mener et flertal af landmændene.

Det vigtigste i dag er at sikre fødevaresikkerheden. De mener ikke det bliver tilfældet med en Europæisk Union med 25 medlemmer og med forskellige produktionsniveauer.Foto1

Faktaboks

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udvidelsen betydning dumpning

Den 1.maj 2004 indtrådte 10 nye medlemslande i EU.

- Da EU-udvidelsen mod øst blev vedtaget i slutningen af 1990erne, var landmændenes umiddelbare reaktion angsten for at stå over for en ny konkurrence, indrømmer Jean-Michel Gallet, som repræsenterer Frankrigs største landbrugsorganisation, FNSEA.

De første måneder efter østlandenes indtræden var benhårde for en stor del af landmændene.

Producenterne af blomkål i Bretagne viste ved flere lejligheder deres vrede. De beskyldte deres kollegaer fra den gamle østblok for dumping af priserne på enormt store partier blomkål. I slutningen af 2004 var en rekordstor produktion af majs i Ungarn årsag til, at priserne raslede ned med 25 procent i forhold til året før.

Organisationen forudsiger mini-kriser inden for de næste fem år. Hvad angår de lidt tidskrævende produktioner med meget lave investeringer såsom jordbær, ribs og champignoner, bliver det muligt for de nye EU-lande at dumpe priserne på grund af den billige arbejdskraft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtil videre har de, som manede til forsigtighed over for de nye medlemmer, fordi de frygtede en massiv import af landbrugsprodukter, taget fejl. Ganske vist er både arbejdskraften og agerjorden billigere i Østeuropa sammenlignet med niveauet i de 15 oprindelige EU-lande, men udbytterne dér er også kun halvdelen af, hvad de er i Vesteuropa.

Faktaboks

Nye EU-lande årtier bagud

- Når vi snakker om landbruget, så er eksempelvis Polen på niveau med 1950ernes Frankrig, understreger Jean-Michel Gallet.

- I den sidste ende mødes priserne fra de første 15 EU-lande og fra de nye medlemmer, hævder det franske landbrugsministerium i en officiel meddelelse.

De største fødevaregrupper og supermarkedskæder er på ingen måde stormet frem for at købe ind i de østeuropæiske lande. Det er nemlig ikke altid, at producenterne er leveringsdygtige, og der kan være problemer med troværdigheden.

Oven i købet ønsker de franske supermarkedskæder ikke at anspore landboforeningerne til opstand. De sidstnævnte har altid været gode til at tromle deres vilje igennem ved at foretage kommando-raids i store varehuse for at få distributionskæderne til at makke ret.

Men uanset de franske landmænds måde at agere på vil landbrugsproduktionen i de nye EU-lande stige i den nærmeste fremtid, da de lidt efter lidt begynder at anvende de moderne teknikker.

Ifølge Jean-Michel Gallet er det nødvendigt at forberede sig på den udvikling, at organisere markedet på ny, og ty til kvoter og brakjord for ikke at miste fodfæstet.