Steffen H. Damsgaard udtaler i MaskinBladet 21. april 2005, at man spiller hasard med elevernes uddannelse, når skolerne opretter små hold.

Synspunkterne er blandt andet, at små hold giver for dårlig sparring mellem eleverne, og at samlæsning på tværs af holdene sker på bekostning af kvaliteten i uddannelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden jeg startede som lærer i januar 1997, har jeg undervist elevhold helt nede fra tre elever og op til over 30 i en klasse på to forskellige landbrugsskoler.

Hvis man ikke skulle skele til skolens økonomi, vil jeg mene, at den optimale klassestørrelse er 7-15 elever. Små klasser har nemlig den fordel, at ingen bliver overset, og den enkelte elev flytter sig mest muligt under skoleopholdet.

Naturligvis kan man lave udmærket undervisning for klasser på 30 elever, men risikoen for, at de dygtigste og de svageste elever bliver svigtet, er større, fordi formen overgår fra samtale til forelæsning.

Praktiske øvelser med for eksempel markmaskiner kan blive en noget tilfældig affære med 20 elever og én lærer. Mens fem-seks elever pr. lærer giver god mulighed for indlæring. Desværre er fem-seks elever pr. lærer bare ikke rentabelt.

Samlæsning kan være en gevinst

Samlæsning anser Steffen H. Damsgaard åbenbart også for at være et problem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rent pædagogisk er samlæsning ellers en stor gevinst, når det gøres rigtigt. Samlæsning på tværs af niveau giver ofte kvaliteten et løft for begge hold, hvis blot læreren har mulighed for at differentiere undervisningen.

Det kunne til eksempel være et forløb med jobsøgning, hvor modul 1 søger job hos driftsledere eller agrarøkonomer. I praktisk maskinundervisning er samlæsning af 1S og 1B en stor gevinst, fordi 1B eleverne har praktisk erfaring, og 1S er meget bogligt velfunderede.

Det undrer mig, at formanden for Danmarks Landboungdom går så ensidigt ind for store skoler med store hold. Normalt anser man ikke høje klassekvotienter for at være ensbetydende med kvalitet - tværtimod.

I andre skolesystemer ser man endda reklameslogans som ”Det er os med de små hold!”. Men Steffen Damsgaard ser desværre ud til at være helt forblindet af devisen: stort er godt.

Jeg håber, at fokus hos Landboungdommen i fremtiden bliver lidt mere nuanceret, og et vigtigt sted at fokusere er nok i høj grad på, hvordan målet om praksisnær og differentieret undervisning håndteres forsvarligt med meget store klasser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er muligt, at kravet om mindst 10 elever pr. hold er fornuftigt ud fra en økonomisk eller politisk betragtning, men med hensyn til kvalitet i uddannelsen er der ingen entydig sammenhæng mellem høj kvalitet og store hold.