Abonnementsartikel

I stedet for at konkurrere hinanden ihjel foreslås det, at landbrugsskolerne går sammen i én enhed - Landbrugsskolen Danmark

Store, gamle træer, en romantisk bro over et lille vandløb og en elegant, hvid hovedbygning fra 1805: det emmer af herregård og tradition på Lundbæk. De gamle herligheder ved Nibe danner dog ikke længere ramme om en herregård, men er nu i stedet hjemsted for Nordjyllands Landbrugsskole. Og i stedet for tradition og gamle vaner er det banebrydende ideer og nytænkning, der præger billedet - i hvert fald hvis det står til forstander Niels Quist Jensen.

Udover at være forstander for den landbrugsskole, hvor han har været ansat i 22 år, er han også formand for Foreningen for danske Landbrugsskoler – og han vover sig gerne ud med tanker om, hvordan landbrugsskolernes fremtid skal se ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kan gå to veje: enten indgår de nuværende landbrugsskoler i et tættere samarbejde og laver for eksempel Landbrugsskolen Danmark eller også kobler vi os på erhvervsskolerne i regionerne, foreslår Niels Quist Jensen.

Han efterlader ingen tvivl om, hvilken rute han ønsker at følge. Det er én stor enhed med underafdelinger placeret rundt om i landet.

Færre landbrugsskoler

- Inden for de seneste 10 år er antallet af skoler, der tilbyder landbrugsuddannelse og –kurser, reduceret til 18 skoler, hvoraf kun de 11 af dem er selvstændige skoler med egen ledelse og bestyrelse. De øvrige skoler er enten lukket, fusioneret med hinanden eller fusioneret med erhvervsskoler, siger Niels Quist Jensen..

- Jeg mener, at vi stadigvæk har overkapacitet med de 11 skoler. Vi skal ikke forvente, at puljen af studerende, der vil være landmand, bliver større. Den ligger fast på cirka 1.000 elever pr. år. Det er svært at øge tilgangen, og jeg er bange for, at vi konkurrerer hinanden ihjel, når vi prøver at kapre elever fra hinanden.

- I stedet skal de 11 skoler indgå i et tættere samarbejde som for eksempel i det, jeg kalder ”Landbrugsskolen Danmark”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi er gode til at kopiere hinandens ideer, men det giver ikke flere elever totalt set. Så må vi hellere støtte hinandens ideer og øge mængden af aktiviteter, fastslår han.

Udvidelse af tilbuddene

Niels Quist Jensen mener, at hvis landbrugsskolerne udelukkende satser på at uddanne folk, som vil være selvstændige landmænd, er der ikke behov for ret mange landbrugsskoler i Danmark. I stedet bør skolerne udvide deres tilbud til også at omfatte uddannelse af andre ansatte på landet.

Det kan være ansatte på landbrug eller folk, der ønsker en tilværelse på landet, og som vil tilbyde udførelse af forskellige opgaver i det åbne land. Det kan dreje sig om opgaver lige fra naturpleje og maskinstationsarbejde til snerydning og vedligeholdelsesopgaver for kommunen.

Niels Quist Jensen påpeger, at denne udvikling passer fint i tråd med udviklingen i EU-støtten, som kobles fra produktionen og i stedet fokuserer på udviklingen i landdistrikterne.

- For at tiltrække eleverne til landbrugsskolerne skal vi gribe bolden allerede i folkeskolerne og efterskolerne. Vi skal eksempelvis tilbyde eleverne kurser på selve landbrugsskolen i emner som landbrug, natur, miljø og teknik, siger Niels Quist Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den anden rute

- Den anden vej, vi kan gå, er at koble os på erhvervsskolerne i regionerne. Jeg kan godt forstå, at nogle landbrugsskoler gør det, når de er trængt - det er en legitim grund.

- Jeg mener dog, at landbruget vil komme til at miste indflydelse på landbrugsuddannelsen på den måde.

- Som det er nu, er det det samlede danske landbrug, det vil sige de danske landmænd, der står bag landbrugsskolerne. Det er en fantastisk opbygning og jeg er utrolig glad for samarbejdet, siger han.

- Jeg tror ikke, vi er færdige med strukturtilpasningen endnu, og jeg synes, at vi skal have en åben dialog om, hvilken vej vi skal vælge at gå.

- Om vejen til det tættere samarbejde er en stærkere landbrugsskoleforening, eller om det er at danne en ”Landbrugsskole Danmark” med forskellige afdelinger rundt omkring i landet, ved jeg ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når det drejer sig om mejerier, foderstofforeninger og slagterier, kan landmænd nemt finde ud af at lave sammenlægninger, men når det handler om at fusionere eller nedlægge landbrugsskoler, er det straks sværere.

Det er fordi, det handler om mere end penge. Det handler også om følelser, minder og identitet, påpeger Niels Quist Jensen.

Han læner sig tilbage i sin stol, tænker et øjeblik og siger med et glimt i øjet og et smil på læberne:

- En tredje vej at gå er, at vi fortsætter som små selvstændige skoler. Inderst inde tror jeg, at det er det, vi allerhelst ville, men fremtiden vil vise noget andet. Om 10 år er der fem til seks skoler tilbage.

- Jeg er så spændt på, hvem de andre er…

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faktaboks

Landbrugsskolen Danmark

Med et meget tæt samarbejde mellem landbrugsskolerne opnås flere fordele:

- hensigtsmæssig fordeling af opgaverne

- rimelig geografisk fordeling

- tilbud af specialer som for eksempel økologi, specielle produktionsretninger (f.eks. pelsdyr, skovbrug, fjerkræ), kurser til deltidslandmænd, uddannelse af elever fra de nye EU-landeFoto1