Abonnementsartikel

Har man adgang til internettet er det muligt helt at sløjfe sin fastnet-forbindelse og i stedet ringe over internettet

Er du faret vild i junglen af tilbud på telefon-, internet- og telefonforbindelser? Så er her en mulighed, der helt sikkert kan høvle nogle penge af telefonregningen.

Løsningen hedder IP-telefoni. Det er en måde at ringe på, som bruger de samme kabler som bruges til en ADSL-internetforbindelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og der er penge at spare. I MaskinBladets regneeksempel kan man mere end halvere en telefonregning på 1.000 kroner.

Kun nogle kan

Muligheden for at spare penge opstår, når man dropper sit abonnement på en fast forbindelse og udelukkende bruger en ADSL-forbindelse til både internet og til telefon.

Men fordelen er der kun, hvis man har brug for en hurtig forbindelse til internettet som ADSL.

Rent fysisk beholder man sin gamle telefon og kan også beholde sit gamle telefonnummer. Telefonen kan man bruge akkurat som før - nu går alle samtaler blot gennem ADSL-kablet.

Ud af de store danske teleselskaber er det foreløbig kun Cybercity og Tiscali, der tillader, at man dropper sit fastnetabonnement og blot har ADSL-forbindelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gør man det, giver det nye muligheder for besparelser.

Ring for syv øre

Har man besluttet sig for at skifte til den såkaldte IP-telefoni, er der flere valgmuligheder. På dette marked er der virkelig penge at spare.

En udbyder af IP-telefoni er det danske Telefin. Her er prisen på et minuts taletid syv øre til en anden fastnettelefon. Til sammenligning koster det 25 øre pr. minut hos TDC.

Ringer man til en mobiltelefon, koster det 80 øre hos Telefin hele døgnet. Her koster det 1,60 kroner hos TDC i dagtimerne.

Abonnementet koster 20 kroner om måneden hos Telefin, mens det hos TDC koster 119 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og så er der den detalje hos Telefin, at det er gratis at ringe til andre kunder hos selskabet.

Cybercity tilbyder pakke

Hos Cybercity tilbyder man også kunderne fri telefoni for en lav fast pris, hvis man har en ADSL-forbindelse hos selskabet.

Den billigste løsning lyder på 358 kroner pr. måned med mulighed for at tale i telefon og bruge internettet ubegrænset. Opkald til mobiltelefoner koster dog stadig 1,60 i dagtimerne og 80 øre om aftenen.

Behold telefon og nummer

Teknikken for den, der vælger IP-telefoni, er ikke mere indviklet end med en almindelig ADSL-forbindelse.

Hos det teleselskab, der tilbyder IP-telefoni, køber eller lejer man en IP-adapter. Den gør det muligt at ringe til telefonnettet gennem internettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Adapteren placeres mellem internetforbindelsen og den telefon, man har i forvejen.

Man kan vælge at få et nyt telefonnummer - det er oftest det billigste - eller man kan få overflyttet sit gamle telefonnummer til det nye teleselskab.Foto1

*** Boks ***

Halvering af telefonregning

Forudsætninger: Perioden er tre måneder med 15 minutter daglig samtale til fastnettelefoner samt tre minutters daglig opkald til mobiltelefoner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Teleomkostninger - uden ADSL-abonnement

TDC 1.007,50 kroner

Telefin 400,50 kroner

Teleomkostninger - med et 128/128 Kb ADSL-abonnement

Artiklen fortsætter efter annoncen

TDC 1.724,5

Telefin* 1.117,5

* Med Cybercitys billigste ADSL-løsning

*** Boks ***

Teleselskaber der tilbyder IP-telefoni:

Telefin; www.telefin.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen

Musimi; www.musimi.dk

Telsome; www.telsome.dk

Cybercity; www.cybercity.dk

TDC har bebudet, at man senere i år vil lancere IP-telefoni.

*** Boks ***

Gode links til tele-junglen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

COOP forhandler telefoner og abonnementer fra Telefin og Telsome. Se www.nettorvet.dk

www.teleprisguide.dk sammenligner telefoni, men medtager ikke IP-telfoni. Hjemmesiden er en service til forbrugerne fra IT- og Telestyrelsen.