Abonnementsartikel

Danvægt A/S i Hinnerup ved Århus har udviklet en speciel doseringsvægt til løsvarer

En ny type doseringsvægt er udviklet af Danvægt i Hinnerup til vejning af løsvarer.

Virksomheden kalder vægten for en ILIW-vægt (Intelligent Loss-In-Weight). Ordet i sig selv får tungen til at krølle, men det er en vægt, hvor der er tale om en helt ny type vejeproces, som kombinerer flere kendte teknologier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De kendte teknologier er negativ dosering og differentialvejning, hvor man har mulighed for at styre et flow udfra et vejesignal.

Denne kombination giver mulighed for at udnytte et anlæg optimalt for eksempel i forbindelse med genbrug af eksisterende køreveje og transportanlæg eller ved udskiftning af bestående kipvægte.

Den store fordel opnås ifølge Danvægt ved, at man med en lille omkostning og stor effektivitet får muligheden for flere samtidige doseringer, som indbyrdes afpasses til det efterfølgende transportanlægs maksimale kapacitet.

14 er solgt

Den første virksomhed, der har fået glæde af den nye vægt, er dlg i Vrå, der har fået leveret 14 styk.

For Danvægts vedkommende er produktionen af vægten blevet et nyt kapitel i virksomhedens historie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har haft særlig fokus på at lave et montagevenligt design og lave fragtomkostninger, men vel og mærke uden at gå på kompromis med kvalitet og vejeteknisk design, oplyser Danvægt.

Man har fraveget de traditionelle produktionsmetoder i virksomheden og i stedet brugt et optimeret pladedesign med brug af pladebuk og laserbearbejdning til at opnå et resultat, som både er montage-, service- og fragtvenligt.

- Det har givet et meget mere strømlinet produktionsflow ved så stor en ordre på et tidspunkt, hvor kapaciteten på fabrikken i forvejen var på bristepunktet, fortæller Danvægt.

Doseringsspjæld/gællespjæld

For at få den bedst mulige pladsudnyttelse på montagestedet er vægten blevet udstyret med en gællemader i bunden.

Traditionelt er det et design, man vil undgå, fordi gællemader introducerer mange svingninger i vægten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men gennem et målrettet samarbejde mellem elektronik- og softwarespecialister er disse problemstillinger blevet løst med et meget tilfredsstillende resultat.

- Gællemaderen giver i forbindelse med dosering en lang række fordele. Først og fremmest er gællemaderen et meget præcist doseringsorgan, som sikrer en høj nøjagtighed for den enkelte dosering.

- Dernæst er gællemaderen meget effektiv i vanskelige varer, fordi den løbende under doseringen holder bevægelse i varen og modvirker brodannelse.