Abonnementsartikel

Succesfuld kartoffelproduktion kræver god planlægning og en effektiv arbejdsgang

Lidt længere ned ad vejen fra gården ”Redet” ligger Hjallerup Marked, Nordeuropas største hestemarked, hvor det hvert år i juni vrimler med besøgende. Og hvert år sørger kartoffelproducent Per Christensen for at kalke sine bygninger, inden markedet går i gang, så de fremstår på en pæn og frisk måde i det nordjyske landskab.

Det er ikke det eneste, 45-årige Per Christensen er omhyggelig med. Kartoflerne skal der også værnes om.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At være en ”heldig kartoffel” er et begreb, som de fleste kender – nogle endda af egen erfaring. Det kræver dog mere end blot held for at dyrke kartofler. Der kan tjenes godt, men risikoen kan også være stor.

Succesfuld kartoffelproduktion kræver god planlægning og en effektiv arbejdsgang, og det ved Per Christensen alt om. Udover at producere stivelseskartofler til fabrikken AKV Langholt, er han kursusleder og underviser for andre kartoffelproducenter.

Barsk begyndelse

Det hele begyndte i 1985, da Per Christensen købte gården ved Hjallerup. Erfaring med kartofler havde han ingen af, men alligevel turde han kaste sig ud i det. Det var efterår, og kartoflerne i de nyerhvervede marker stod klar til at blive taget op, så der var ikke andet at gøre end at kny på.

- Det tog nok 14 dage at tage kartoflerne op – det samme areal klarer vi nu på en time, siger Per Christensen og ler om minderne. I de forløbne 20 år er han blevet en del erfaringer rigere, og bruger op til fire kartoffeloptagere.

- Jeg synes, det var spændende at prøve at dyrke kartofler, og det synes jeg stadigvæk. Derfor har vi fordoblet arealet med kartofler flere år i træk, siger Per Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har både købt mere jord og har kartofler i en større del af den jord, han dyrker. En af måderne at effektivisere produktionen på er da også at have en passende bedriftsstørrelse, så man kan gøre optimalt brug af sine maskiner og medarbejdere.

- Kartofler giver en total omsætning på omkring 20.000-25.000 kroner pr. hektar, så der er muligheder for en god indtjening, hvis man er i stand til at effektivisere og systematisere, siger Per Christensen.

- Det er til gengæld en højrisiko-produktion, og man kan nemt miste op til 25 procent af udbyttet på grund af for eksempel skimmel eller problemer med optagning som følge af regn eller tidlig frost, pointerer han.

Potentiel god indtægt

Per Christensen oplyser, at de variable omkostninger til udsæd, gødning og kemikalier udgør omkring 5.500 kroner. De faste omkostninger til jordbehandling, lægning, sprøjtning, optagning og transport af kartoflerne udgør ligeledes omkring 5.500 kroner. Derudover er der en udgift til køb af leveringsrettigheder til fabrikken.

For tiden koster det omkring 160 kroner at købe en andel. Prisen er afhængig af udbud og efterspørgsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtægterne, som er en kombination af hektarstøtte, høstudbytte, kartoffelpris og efterbetaling, er selvfølgelig svære at spå om, men Per Christensen forventer, at det i år vil være omkring 25.000 kroner pr. hektar. Det giver, i følge hans budget, et dækningsbidrag pr. hektar på cirka 14.000 kroner til forrentning af leveringsrettigheder og jordleje.

Planlægning er vigtig

Kartoflerne er først for nylig fremspiret i de lange kamme i markerne, så hvordan sæsonen kommer til at forløbe, er der ingen, der ved endnu. Per Christensen vil dog gøre alt for at optimere forholdene, og han giver gerne sine gode råd videre.

- Det er vigtigt at lave en markplan, hvor man tager højde for de forskellige jordtyper, forklarer han.

Han har selv vinterhvede eller vårbyg efter kartoflerne. I alt dyrker han 270 hektar med kartofler, som er hovedafgrøden på gården. Resten af jorden dyrkes med vinterraps, triticale og lidt havre.

Valg af kartoffelsort afhænger af mange faktorer. Jordforhold, opbevaringsegnethed, modningstidspunkt, skimmelmodstand og udbytte foruden kartoflernes formål har alle betydning for valget af sort. I år dyrker Per Christensen sorterne Kuras, Kardal, Producent og Karnico, som alle sammen er egnet til stivelsesproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dernæst skal man lægge en ukrudtsstrategi. I den foregående afgrøde skal man sørge for at bekæmpe kvik og gråbynke. Det normale er så derefter at sprøjte to gange mod ukrudt i løbet af kartoffelsæsonen.

Første gang skal ske inden fremspiring mod en- og to-kimbladsukrudt. Det sker typisk med Fenix, som også har en jordeffekt, forklarer Per Christensen.

- 10 til 14 dage senere sprøjtes mod det ukrudt, der er spiret, med for eksempel Titus. Senere hen kan man pletsprøjte, hvis der opstår problemer med ukrudt. Eksempelvis kan man anvende Command pletvis mod sort natskygge fem dage før kartoflernes fremspiring.

Sprøjting med pesticider

Sprøjten skal frem igen, når der skal bekæmpes skadedyr, og det er primært tæger og cikader, det drejer sig om i kartofler. De små, grønne skadedyr kommer frem omkring 10. juni, og så er det bare med at være på pletten.

- Jeg mener, det er vigtigt at slå de første ihjel, i stedet for at vente, til der er mange, siger Per Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De kan koste mange penge, da de får kartoffelplanten til at modne for hurtigt med for lidt udbytte til følge.

Et våben mod de sultne små væsener er Karate – og når man alligevel er ude på marken med sprøjten, kan man dosere planterne med mangan i samme sprøjtning.

Fjende nummer et

Ukrudt og småkravl er ikke de eneste problemer for kartoflen. Skimmel er fjende nummer et.

- Det er meget, meget vigtigt at forebygge skimmel, fordi man ikke kan bekæmpe den, når den først er opstået, siger Per Christensen.

- Kartoflerne skal behandles mod skimmel inden kartoffelrækkerne lukker omkring 15. juni. Den såkaldte ”nordjyske strategi” består i at sprøjte Shirlan ud med 0,15-0,20 liter pr. hektar hver uge helt frem til oktober, oplyser han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For både skimmel og skadedyr har rådgivningstjenesten oprettet et varslingssystem, så kartoffelproducenterne har mulighed for at være på forkant med udviklingen i markerne.

Den sidste omgang sprøjtning foregår for at få kartoflerne til at nedvisne. Her anvendes eksempelvis Reglone eller Basta, og også her gælder det om at planlægge i god tid, hvornår man gør tingene.

- Vi vil helst nå at tage 90 procent af kartoflerne op inden 20. oktober. De skal sprøjtes 8-10 dage før optagning, så vi begynder at sprøjte dem omkring 20. september.

Med til at give et optimalt udbytte er en skånsom optagning af kartoflerne. Får de stød eller sår, skal de bruge dens energi til at hele, og det går fra i stivelsesregnskabet.

For at sikre den bedste opbevaring af kartoflerne skal de helst tages op i tørt og lidt lunt vejr. Det er ikke ligefrem de vejrforhold, der er mest fremherskende i det danske efterår, så Per Christensen har mulighed for at tørre sine kartofler ved hjælp af blæsere i kartoffelhusene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gennemført produktion

De nykalkede bygninger er klar til den store trafik forbi gården hen til Hjallerup Marked. De rene og ryddelige kartoffelhuse er allerede klar til at modtage årets høst til efteråret. Sprøjterne står i position, klar til næste ryk-ud.

Og i markerne titter kartoffelplanternes mørkegrønne, riflede blade frem i kammene. Hvordan årets udbytte bliver, er der ingen der ved, men Per Christensen gør løbende sit til at optimere resultatet på gården Redet.Foto1