Abonnementsartikel

Bernhard Mortensen, Grindsted, har på få år etableret sig som en af de mest fremgangsrige svineproducenter - for et år siden blev bedriften kronet med et 700 kvadratmeter stort stuehus

- Han havde en struktureret hverdag, som virkelig tiltalte mig.

Bernhard Mortensen, der er en af landets mest fremgangsrige svineproducenter, er ved at tænke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tænke tilbage på det øjeblik, da det gik op for ham, at det var svineproducent, han skulle være.

- De havde en helt anden livsstil end familiebrugene og folk med kreaturer. Samtidig havde de en økonomisk formåen og en gennembrydende vilje, så de nok skulle få ting sat i gang, erindrer han.

Den skelsættende begivenhed kom i 1983, da den dengang 14-årige Bernhard Mortensen var i erhvervspraktik.

- Inden, jeg kom i praktik hos den her store svineproducent, var jeg sikker på, at jeg skulle arbejde inden for et andet erhverv end landbruget eller have noget at gøre med kreaturer, fortæller den nu 36-årige vestjyde.

Det lå nemlig langt fra i kortene, at Bernhard Mortensen skulle udvikle sig til den store producent, han er i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har en utraditionel baggrund som svineproducent, idet mine forældre havde en lille kvæggård i Kibæk med 25-30 køer og 30 hektar, fortæller han.

Skifter job flere gange

Efter erhvervspraktikken satte Bernhard Mortensen sig for at uddanne sig inden for landbruget. Agrarøkonom stod der således på visitkortet, da han var blevet 20 år.

Forinden havde han afprøvet sig selv i flere praktikperioder - både på en kvægejendom og på en svineejendom.

Trods sin fokuserede indstilling på at beskæftige sig med svinesektoren var Bernhard Mortensen i en rum tid på tvivlende grund, da han stod med sit eksamensbevis i hånden.

- Jeg var virkelig i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. Jeg var i kontakt med flere firmaer om at blive sælger af foderstoffer, men jeg endte alligevel med at blive driftsleder på en bedrift, hvor ejeren samtidig var ved at afhænde en maskinfabrik, fortæller Bernhard Mortensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da ejeren fik solgt sin maskinfabrik, vendte han tilbage til gården, og derfor måtte Bernhard Mortensen efter et års tid se sig om efter nyt arbejde.

Han blev ansat som underviser på Borris Landbrugsskole og holdt kontakten ved lige med svin, idet han samtidig havde ansvaret for landbrugsskolens svinebesætning.

Kiggede på 20 ejendomme

I begyndelsen af 1990"erne besluttede han sig endelig for at etablere sig som svineproducent.

- Mens jeg var lærer på en landbrugsskole, begyndte jeg at kigge på ejendomme. Jeg så nok på cirka 20 ejendomme, før jeg købte Hedegård lige vest for Grindsted. Forinden havde jeg været i seriøse overvejelser om to andre ejendomme, fortæller Bernhard Mortensen.

Hedegård, der i dag er hovedejendom for hans aktiviteter, blev købt i 1992 og bestod af 44 hektar og 200 søer med salg af 30 kilos grise, men inden købet kom i hus, beviste han, at han havde ambitioner med sin kommende tilværelser som gårdejer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Inden købet lavede jeg en fem-årig strategiplan for Hedegaard og afleverede den i banken og spurgte samtidig, om de ville være med til mine planer, siger han.

Strategiplanen lød oprindeligt på at få skabt en bedrift med fire arbejdspladser og sikre et godt afkast. Det skulle ske på baggrund af 500-600 søer med produktion af slagtesvin.

Samtidig skulle markdriften udliciteres.

Planen kom til at løbe fra 1992 og frem til 1998. Men med ændringer i landbrugsloven i 1993/1994, hvor jord og dyr blev kædet sammen, var Bernhard Mortensen hurtigt klart over, at der på sigt ville blive kamp om jorden, og at der ville komme loft over antallet af dyreenheder på bedriftsniveau.

Købte masser af jord

- Jeg vidste, at der kun var én vej, og det var at skaffe sig mere jord. Fra 1994 og frem til 1997 købte jeg 320 hektar jord. Andre skreg af grin over mine opkøb, men jeg har købt jorden for under halv pris af, hvad den koster i dag, fortæller Bernhard Mortensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som konsekvens af de ændrede rammevilkår gik han målrettet efter at producere smågrise.

- Skulle jeg have opbygget en arbejdsplads med fire medarbejdere plus mig selv, skulle jeg investere måske 125 millioner kroner for at lave slagtesvin. Som relativt nystartet og med udsigt til et lille afkast var det ikke vejen at gå, forklarer han.

I 1997 blev Hedegård derfor udvidet, så den nu kunne rumme 800 søer med produktion af smågrise.

Samme år overtog Bernhard Mortensen en ældre kvæggård, der var på 137 hektar. Yderligere 56 hektar blev købt til med det samme.

Stalden stod tom frem til 2000, hvor der i første omgang blev gjort plads til slagtesvin, men ejendommen, Urup-Nygård, huser i dag poltene fra soproduktionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny strategiplan i 1998

Bernhard Mortensen gentog proceduren med en strategiplan i 1998, og i den forbindelse kom han i berøring med produktion af polte.

- Jeg kunne se nogle muligheder for udvikling med polte. Både økonomisk og fagligt. Trusselsbilledet var en forholdsvis stor investering i avlsmateriale og risikoen for, at sundhedsstatusen ikke kunne holdes. Så risikerede man ikke at kunne sælge sine polte, fortæller han.

I 2001 investerede han i yderligere en gård - Loft Nygård på 119 hektar, der er en tidligere kvægejendom.

Den blev opbygget til svineproduktion og var samtidig et led i strategien, der blev afrundes med en udvidelse af Hedegård fra 800 til 1.300 søer.

- Vi valgte at satse på produktion af polte og købe 500 renracede søer ind i besætningen. Derved har vi landrace- og yorkshire-søer, som vi laver til ly- eller yl-polte, forklarer Bernhard Mortensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planen er klar for fremtiden

Bernhard Mortensen har i samråd med sine sædvanlige rådgivere (bank, realkredit og to konsulenter) udarbejdet en ny strategiplan for 2005 og fem år frem. Men hvad der står i den, er han ikke meget for at fortælle.

En ting, vil han dog gerne ud med, og det er hvilke fire værdier, han vil arbejde for på sine bedrifter.

- Vi vil have konstant fremgang, hvor bedriften udvikler sig på volumen, kvalitet og produktion.

- Så skal vi have en ordentlig og ryddelig arbejdsplads, hvor jeg ikke vil være med til, at det skal være nødvendigt med gummistøvler, når man går uden for staldene. Jeg gider heller ikke lede efter tingene.

- Det kræver, at alle medarbejdere gør tingene på den rigtige måde, forklarer Bernhard Mortensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forlængelse af det nævnte punkt stræber han efter at skabe den bedste arbejdsplads, uanset om man er driftsleder, elev eller ejer.

- For at nå det mål holder jeg personlige samtaler med alle 11 medarbejdere hver tredje måned. Alle nyansatte holder jeg et møde med efter en måned og derefter hver tredje måned, fortæller han om møderne, hvor han går efter at få alle medarbejdere til at arbejde efter det samme mål.

Sidste værdipunkt i hans seneste strategiplan er at blive blandt eliten af danske svineproducenter.

- Vi vil være i den økonomisk elite. Vi gør det her, fordi det er en forretning for os. Det er ikke fordi, vi ikke kunne finde på andet at lave, konstaterer Bernhard Mortensen.

Bedrifterne i virksomheden

Hedegård huser sohold, der er på omkring 1.300 søer.

Urup-Nygård rummer alt opdræt.

Loft Nygård tilkøbt i 2001. Her foregår opfedningen af slagtesvin, som er på omkring 5.000-7.000 årligt.

Endvidere lejes tre slagtesvinestalde, som tilbydes til leje.

Den ugentlige produktion er på omkring 300 polte og 350 galtgrise.

Antallet af grise pr. årsso er omkring 24. Dødeligheden er omkring 10-11 procent. Ifølge Bernhard Mortensen er det normale tal for renracede søer.

Yderligere oplysninger om bedrifterne kan ses på www.svineproduktion.dk

Markplanen 2005

Der dyrkes omkring 300 hektar hvede, 140 hektar vinterbyg og 175 hektar vårbyg. Resten er brak. Mængdemæssigt svarer det til, at der produceres cirka 55-60 procent af det foder, som er nødvendigt.Foto1

*** Artikel to i boks ***

Sundhed er alfa omega

Produktionen af polte kører på skinner i dag. Hovedparten af poltene afsættes til SPF-selskabet. Her leveres årligt omkring 12.500-15.000 styk. Desuden afsættes til selskaber som PORC-X og Breeders of Denmark.

En af årsagerne til, at Bernhard Mortensen har fået banket en så stor produktion op på blot 12 år, er en høj sundhedsstatus.

- Vi har ren rød SPF-status, og det er helt klart nøglen til vores succes, forklarer han.

På Hedegård er der endnu ikke nogen kernebesætning, men det er meningen på sigt. Alle polte købes derfor fortsat ind. Inden de kommer ind på spalterne på Hedegård, er de i karantænestalde for at undgå smitte.

Foruden de to førnævnte kundegrupper er Bernhard Mortensen også begyndt at sælge en mindre del af poltene direkte til kunder. En forretningsgren, som godt kan vokse i de kommende år, hvis det står til ham.

- Salg til kunder og SPF fordeler sig til fire typer kunder. Dels til levering til opbygning af ny besætning, en stor udvidelse, supplerende dyr og endelig salg til eksportører af dyr, fortæller han.

Udlejer stalde

Han har for nyligt slået sig ind på at sælge polte til kunder, som samtidig kan leje slagtesvinestalde gennem Bernhard Mortensen. Aftagerne forestiller han sig typisk er producenter, der vil sanere på grund af sygdom.

- Mange, der har fået sygdomme som PMWS, PRRS og AP-2, har svært omsættelige grise, og de slås med økonomiske øretæver.

- De står med overvejelser om at stoppe produktionen i op til et halvt år, før de har fået en ny besætning på banen igen, fortæller han.

Ved at udleje slagtesvinestalde samt polte kan tomgangsperioden minimeres fra typisk 21 uger til omkring syv uger.

Ifølge Bernhard Mortensen betyder det, at prisen for sanering vil være omkring 1.000 kroner pr. so mod normalt 2.500-3.000 kroner.

- Kan man bringe tomgangsperioden ned på syv uger, er tilbagebetalingstiden på en ny besætning helt nede på et år.

- Det kan lade sig gøre, fordi man igen lettere kan sælge sine grise, man laver flere smågrise, har lavere dødelighed og lavere omkostninger til medicin, påpeger han.

Fem skarpe til Bernhard Mortensen

Er du enig med formanden for Danske Svineproducenter, Torben Poulsen, i hans udmeldinger om, at der ikke skal eksporteres danske gener?

- Jeg tror ikke på, at vi bliver bedre ved at holde på alting. Ser man sådan på tingene, tror jeg det er udtryk for, at man ikke udvikle sig nok i egen butik. Vi kan ikke holde noget hemmeligt, som andre ikke kan præstere.

- Vi må bare have speederen i bund og blive endnu bedre. Jeg tror ikke, at dansk svineproduktions lykke alene er gjort af avlsmaterialet. Så er vores lykke lille. Sundhed er økonomisk mere interessant.

- De danske svineslagteriers omkostningsniveau er en langt større trussel end udflytning af danske orner.

- De 8-10 kroner pr. år, vi forbedrer vores avl, er selvfølgelig interessant, men den fremgang bliver hurtigt udlignet af de høje lønninger på slagterierne.

Hvordan ser din bedrift ud om fem år?

- Jeg driver formentlig en lidt større bedrift end i dag. Det kunne også være, at jeg er gået ind i andre brancher og måske har en mindre andel af en bedrift i udlandet.

Hvad synes du om, at produktionsenhederne skal være i industriområder?

- Det er nødvendigt at definere, hvad industriområder er. Hvor langt skal der være til de omgivende naboer. Som ejer eller medarbejder har ingen et ønske om at bo ovenpå en stald. Men jeg er ikke flov over at bo ved en svineproduktion.

- Det er fair nok at placere stalde i en vis afstand til naboer. Det er spørgsmålet, om det skal være 200-400 meter til få naboer og 700-1.000 meter til en by. Det er sådan nogle forhold, det vil være fint at få afklaret.

- Men det irriterer mig voldsomt, at perioden til sagsbehandling i forbindelse med VVM-redegørelser og screeninger skal tage så lang tid.

Hvorfor har du ikke investeret i biogas eller gylleseparation?

- Der er ikke økonomi i det.

Hvad er den største udfordring for dig pt.?

- Det er at bibeholde arbejdsglæden i hverdagen. Landbruget er voldsomt under pres fra det øvrige samfund, og vi får slag over ørerne som branche.

- Derfor handler det om at være foran alle andre på alle punkter, så man kan tackle omgivelserne og dermed undgå at miste arbejdsglæde.

- Det er en større udfordring end at bygge en produktion op, som er dobbelt så stor som i dag.