Abonnementsartikel

Smågriseproducent Søren Overgaard skiftede fra frilandsproduktion til traditionelt sohold for at beholde dyrevelfærdenVed overgangen fra friland til almindelig staldproduktion købte Søren Overgaard et støvbindingsanlæg

Det skal være en fornøjelse at gå på arbejde. Og der skal være velfærd for de grise, der bliver lavet på gården.

Det var med de tanker, Søren Overgaard købte ejendommen nær Møldrup i 1997. Her etablerede han en produktion af syvkilos frilandsgrise fra 400 søer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men det blev aldrig den succes, han havde drømt om.

- Det var et godt koncept, men produktionsmæssigt gik det ikke særlig godt, erkender en lidt ærgerlig Søren Overgaard i dag.

Han holdt dog stædigt fast i produktionen af frilandsgrise indtil januar 2003, hvor han afsluttede bygningen af en ny farestald. Han var nu nået op på 600 søer.

- Mine forestillinger om en høj grad af dyrevelfærd gik desværre i den helt forkerte retning. I perioder kunne dødeligheden uden problemer passere de 20 til 25 procent, bemærker Søren Overgaard med slet skjult sarkasme.

Nye stalde betalte sig

Med overgangen til traditionelt sohold og produktion er produktiviteten steget med 25 procent - og det var bare ved at tage søerne og grisene ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kom til at døje meget med sommersøer, som giver søerne feber og får dem til at være urolige under faring. Det slog rigtig mange grise ihjel.

- Til sidst kunne jeg ikke blive ved med at se dyrevelfærden. Medicinforbruget steg, og dødeligheden var alt for høj, fortæller Søren Overgaard.

Men da beslutningen blev taget i 2002, var der også gunstige forhold, der kunne hjælpe en omlægning på vej.

- Renten faldt, og dermed kunne vi investere i et nyt staldanlæg, og med produktionsfremgangen kunne det bære frugt, siger Søren Overgaard.

En sulten mikkel ræv

Søren Overgaards ejendom ligger for enden af en meget lang grusvej - 1.400 meter lang for at være præcis. Ejendommen er omkranset af marker, der er flankeret af skov. Idyllisk og praktisk med hensyn til smittefaren fra andre besætninger. Men også farligt for frilandsgrise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da vi havde frilandsgrise farede søerne i det fri. Når det skete om natten, kunne vi ofte se, at der havde været besøg af ræve eller ravne.

- Med skov og levende hegn hele vejen omkring gården var der også næsten frit spil for rævene - selvom vi havde investeret mange penge i dyrt hegn og brugt mange timer på vedligeholdelse, fortæller Søren Overgaard, der var tæt på at miste modet i perioder.

- Man vidste aldrig, hvad der ventede, når man kom ud om morgenen. Alle hytter skulle måske strøes en ekstra gang på grund af regn eller sne, eller var vandet frosset, så der skulle køres vand ud og bankes is af vandhanerne.og så videre, nævner Søren Overgaard.

Større forudsigelighed

Med søerne og grisene inden døre er det en mere forudsigelig arbejdsdag, der venter hver morgen.

- Vi har ikke fået mindre arbejdstid, men opgaverne hedder nu i stedet vask med mere. Men der er blevet mere tid til pasning af dyrene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi har også fået nye problemer, vi ikke havde før. Vi oplever nu problemer med ledbetændelse og diarré hos smågrisene, noget vi ikke så meget til før.Foto1

*** Boks ***

Produktionstal for Søren Overgaards bedrift.

*** Boks ***

Markplan for Søren Overgaard

Til ejendommen hører 120 hektar. 80 hektar er ager, resten skov. Jorden dyrkes i en pasningsaftale med Møldrup Kartoffelcentral, der også aftager en del af gyllen.

Pasningen har været lagt ud siden Søren Overgaard købte ejendommen i 1997.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er ingen maskiner på gården udover entraktor med en frontlæsser.

*** Artikel # 2 ***

Frisk luft giver et godt arbejdsklima. Derfor var det vigtigt for Søren Overgaard at få et godt staldklima ved overgangen fra frilandsproduktion til almindelig produktion af syvkilosgrise.

- Jeg kunne se, at flere af mine bekendte døjer med luftvejene ved arbejde i svinestalde. Derfor var det vigtigt for mig, at der ved en indendørs produktion var et ordentligt staldklima, fortæller Søren Overgaard.

Løsningen på det lurende problem var støvbinding.

- Lige fra starten havde jeg planlagt, at der skulle etableres et anlæg, der kunne mindske støvet i luften i staldene. Gennem min far havde jeg hørt om et nyt anlæg lavet af Clena, der er et kombineret højtryksrenseanlæg og støvbinding, siger Søren Overgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Støvbindingsanlægget er installeret i både farestalden og løbeafdelingen.

Bundfælder støvet

Støvbindingsanlægget kan i sin udformning minde om et forstøvningsanlæg, som kendes fra grøntafdelingen i større supermarkeder og varehuse.

Oppe under loftet går rørene, der med dyser med cirka to meters mellemrum kan sende væsken ud.

Tre gange om dagen kører anlægget i cirka ti sekunder og en lang række dyser spreder en tåge af vand tilsat olie ud i drægtighedsstalden og stierne i farestalden. I sommerperioden sættes anlægget i gang seks gange dagligt i op til 20 sekunder.

Anlægget kan fjerne op til 90 procent af støvet i luften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vandet er iblandet rapsolie, der får støvet til at binde sig på en måde, så det ikke så nemt hvirvles op i luften, forklarer Søren Overgaard.

Efter anlægget har været i gang, viser han effekten på et stålrør. Han børster støvet af røret, og det falder til jorden.

Støvet er fugtet. Ikke gennemvædet, men fugtet tilpas til, at det ikke kan flyve frit omkring.

- Man kunne godt frygte, at der dannes en hinde af olie overalt, men det er ikke tilfældet, når bare blandingsforholdet er rigtigt, forsikrer Søren Overgaard.

For medarbejdernes skyld

En af Søren Overgaards medarbejdere har tendens til let at få næseblod. Men med støvbindingsanlægget hjalp det øjeblikkeligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Anlægget er installeret primært for at give et godt arbejdsklima for medarbejderne.

- Men anlægget har også en kølende virkning på varme dage. Det giver en temperatursænkning på cirka to grader, fortæller Søren Overgaard.

Når man bevæger sig rundt i stalden, kan man godt mærke forskellen i luften, før og efter anlægget har været i gang.

Luften virker lettere efter anlægget har været i brug.

Rapsolien binder støvet

Selve anlægget består af et højtryksanlæg, der er placeret i teknikrummet. Ved siden af står en dunk med rapsolie.

Den elektroniske styring har der været et løbende udviklingsarbejde på for at rette op på småfejl.

- Der har været en del indkøringsproblemer med anlægget, men en del skyldes en dårlig el-forsyning. Vi har en lav spænding herude, og det har højst sandsynlig været med til at systemet ind imellem har svigtet, fortæller Søren Overgaard.

Siden problemerne opstod er der installeret en ny transformatorstation lige uden for ejendommen. Det har, sammen med en nyudviklet styring, givet en velfungerende løsning.

- Der er fulgt godt op på systemet.

- De problemer, der kan være med teknikken, kan være utrolig irriterende i dagligdagen, men det har bestemt været det hele værd, fastslår Søren Overgaard.

Han overvejer, at installere anlægget i drægtighedsstalden, som består af løsdrift med dybstrøelse. Bygningerne er uisolerede og i vinterperioden kan der opstå frostgrader, derfor skal et eventuelt anlæg frostsikres.Foto2