1. juli har aktionærerne i HaGe Kiel godkendt, at DLG sammen med sin tyske partner, Team AG, indleder et tæt samarbejde med Nordtysklands største grovvareselskab, Raiffeisen Hauptgenossenschaft AG (HaGe Kiel).

Aktionærerne godkendte således en forhøjelse af aktiekapitalen, der indebærer, at Team AG indtræder med godt 30 procent og DLG med godt 20 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med den nye konstruktion fusioneres DLGs og Team AGs fælles landbrugsforretning, Team Agrar Handel, med HaGe Kiel.

168 aktionærer - svarende til 70,3 pct. af HaGe Kiel"s aktiekapital - var mødt op.

Af de fremmødte aktionærer stemte 99,98 procent for det dansk-tyske samarbejde, der baner vejen for en stærk spiller på markedet for grovvarer i Nordtyskland.

- Det er utrolig glædeligt, at aktionærerne leverer denne massive opbakning. Det lover godt for det fremtidige samarbejde med at udvikle mulighederne syd for grænsen, siger DLGs administrerende direktør Asbjørn Børsting.

De tyske konkurrencemyndigheder har tidligere godkendt den nye selskabskonstruktion, der har cirka 1.300 medarbejdere, 145 forretningssteder og en omsætning i størrelsesordenen en milliard euro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når vi danner en så stor og effektiv enhed inden for grovvarehandel, så giver det os en lang række synergimuligheder inden for indkøb, logistik og eksport, siger Asbjørn Børsting.