Gode priser på minkskind gør pelsdyrproduktion attraktivt

Pels er på mode som aldrig før, og er med i kollektionerne hos stort set alle de betydelige modedesignere.

Minkens popularitet i modebilledet afspejler sig i en god afsætning af danske minkskind.

Med en gennemsnitspris sidste salgssæson på 231 kroner pr. minkskind kan minkproduktion være et interessant alternativ eller supplement til den øvrige landbrugsproduktion.

- Den billigste måde at komme i gang på er ved at købe en bestående farm. Det siger Hans Henrik Møller, chefkonsulent ved Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Pelsdyr.

- Køber man en bestående farm, vil det koste omkring 800-1.500 kroner pr. avlstæve i startomkostninger. Bygger man selv en farm skal man regne med 2.500-3.000 kroner pr. avlstæve, og før man har solgt de første skind, løber udgifterne op i omkring 4.000 kroner pr. avlstæve, fordi der skal betales for foder, pelsning og låneudgifter. Derudover kommer omkostningerne til selve avlsdyrene og et eventuelt pelseri, forklarer han.

Finansieringsbehov

Har man ikke andet landbrug end minkproduktion skal man have omkring 1.300 tæver for at leve af produktionen, vurder Hans Henrik Møller. Det svarer til en produktion på cirka 7.500 skind. Da man skal regne med fem til seks avlstæver pr. avlshan, skal man købe op til 1.700 dyr, hvis man vil op på fuld produktion det første år, og det stiller høje kapitalkrav.

- Det kan nogle gange være svært at skaffe fremmed kapital, fordi der ikke er så meget sikkerhed i en pelsdyrfarm. Der er kun minkhallerne, og de kan normalt ikke bruges til andet end pelsdyr. Det betyder, at det næsten kun er jorden og stuehuset, banken bruger som sikkerhed, siger Hans Henrik Møller.

- Til gengæld er der mulighed for at skaffe kapital gennem Dansk Pelsdyravlerforening, idet de tilbyder både et hvalpeforskud og et skindforskud, siger han. Med et skindforskud på gennemsnitlig 160 kroner og et hvalpeforskud på 60 kroner pr. tæve og 100 kroner pr. han, er der en del likvide midler at hente, hvis man er medlem af foreningen.

Plads til dyr og gødning

Foruden penge er der også behov for plads, både til dyrene og til deres gødning.

Om sommeren er der fuldt hus, idet man har både avlstæver og alle hvalpene gående. Normalt pelses de fleste avlshanner efter endt parringssæson i marts, så de optager ikke plads om sommeren.

Der er regler for, hvordan dyrene skal indhuses. Avlstæverne skal have et bur for sig selv, mens de fravænnede hvalpe går parvis i burene. Til en traditionel 12-rækket minkhal skal man beregne omkring 3,4 kvadratmeter pr. tæve.

Der er nye burtyper på vej, som let kan indrettes i almindelige stålbuehaller. Da skillerummet i de nye burtyper er lavet af plastic i stedet for tråd, kan minkene ikke komme til hinanden, og afstanden mellem burene er mindre. Derfor behøver man kun budgettere med 3,0 kvadratmeter pr. tæve, hvilket er en pladsbesparelse på 12 procent, uden at pladsen til dyrene bliver mindre.

Som det er tilfældet hos de øvrige husdyrarter er der lovkrav om, hvor meget jord man skal have til rådighed til afsætning af gødningen. Når det gælder mink, må der udbringes gødning fra 1,4 dyreenheder (DE) pr. hektar, så det opfylder harmonikravet. En dyreenhed svarer til 44 minktæver, så det betyder, at der må udbringes gødning fra 61,6 tæver pr. hektar.

Har man under 4.800 tæver (120 DE) skal man eje mindst 25 procent af jorden. Har man mellem 120 og 250 DE (4.800-10.000 minktæver), skal man eje 25 procent af harmoniarealet for de første 120 DE og 60 procent af resten af harmonikravet.

Årets cyklus

Den typiske måde at begynde som minkavler på er ved at købe avlsdyr i november-december.

Det er lige efter pelstid, hvor alle dyr, som ikke skal anvendes til videre avl, netop er blevet pelset og deres skind sendt til auktionen i Glostrup.

De resterende dyr er avlsdyr, og er en blanding af hvalpe og lidt ældre dyr. Der er ikke nogen fast pris på avlsdyr. Den er altid til forhandling mellem køber og sælger.

Prisen afhænger af dyrenes kvalitet som avlsmateriale og af skindpriserne. Med de nuværende skindpriser ligger prisen for avlsdyr typisk omkring 350 kroner for avlstæver og 450 kroner for avlshanner købt i december.

Foderet til minkene købes normalt hos den nærmeste fodercentral. Det består hovedsagligt af diverse biprodukter fra fiske- og slagteindustrien.

Foderet produceres og leveres frisk til minkfarmen dagligt. Man bør budgettere med en foderpris på omkring 70 kroner pr. produceret skind.

Minkene pelses sidst på året. Først sorteres de for at finde egnede avlsdyr. Resten aflives og pelses.

Teknikken til pelsning er i de senere år blevet mere og mere avanceret – og dyrere. Derfor anbefaler chefkonsulent Hans Henrik Møller, at man får pelset ”ude i byen” på et bestående pelseri frem for selv at bygge pelseri. Man bør i hvert fald finde et sted til flåning af dyrene og skrabning af skindene og så eventuelt selv indrette et skindtørreri.

Man skal regne med 25-27 kroner pr. produceret skind til pelsningsudgifter.

Minkens årscyklus er stærkt styret af dagslængden. Aftagende dagslængde påvirker de hormoner, som sætter gang i skiftet fra sommerpels til vinterpels. Når dagene begynder at blive længere sender det signaler til minkens hormonsystem om, at den skal udvikle brunst, og skifte fra vinterpels til sommerpels.

Dyrene parrer i marts, får hvalpe i april-maj, fravænnes otte uger senere, og pelses i november-december.

Det cykliske mønster gør, at minkavleren har meget travlt i visse perioder – især i parrings- og pelsningsperioderne – men kan tage det mere afslappet om sommeren.

Dansk Pelsdyravlerforening har over 2.000 medlemmer som tilsammen producerer 12 millioner skind. De ejer verdens største pelsauktion, Kopenhagen Fur i Glostrup, der sælger over 14 millioner minkskind og havde et overskud i regnskabsåret 2003/2004 på 118 millioner kroner. Foto1