Stod det til Peter B. Nissen, eksisterede der om få år en stor fabrik ved Tønder-egnen, som hver dag producerede miljøvenligt brændstof til transportsektoren på baggrund af landbrugets kornafgrøder.

Men den drøm, han har kæmpet for gennem flere år, og som har fået en tysk koncern til at garantere aktiekapital til et stort trecifret millionbeløb forudsat, at Danmark fjerner nogle afgifter, er fortsat bare en yderst spinkel drøm.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da Energistyrelsen i begyndelse af juni måned præsenterede en strategi for forskning og udvikling af biobrændstoffer, var der ikke meget opløftning til Peter B. Nissens ambitiøse planer om at få opført landets første bioethanolfabrik.

En fatal fejl

Planen sætter forskningen i højsædet, men skitserer ikke en kobling med en praktisk udførsel. Det mener Peter B. Nissen er en fatal fejl.

- Rapporten peger på, at man kan kommercialisere teknikker om 10-15 år, men det nytter ikke at vente så længe med at opføre fabrikker til fremstilling af biobrændstoffer i forventning om, at der så eksisterer en tilstrækkelig teknologi på området.

- Man ventede heller ikke 15 år, før man købte den første computer, som var endeligt udviklet, forklarer han.

Rapporten antyder blandt andet, at der fortsat er behov for yderligere forskning på området for bioethanol.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det mener Peter B. Nissen er et fejlskud.

- Der bygges ethanolfabrikker i stor stil i Europa, og der eksisterer en brugbar teknologi på markedet i dag. Vores oplæg til en ethanolfabrik giver plads til, at der hele tiden kan optimeres på disse teknikker, forklarer han.

Peter B. Nissen erklærer sig dog tilfreds med, at der skal fokuseres på forskningen i biobrændstoffer.

- Der er ingen, der kan have noget imod forskning, men den nytter bare ikke ret meget, hvis ikke vi selv kan få nogle erfaringer ved at have nogle anlæg i fuld skala, siger han.

Løbet er kørt om 5-10 år

Peter B. Nissen frygter, at Danmark om få år er hægtet af den forskningsmæssige førerposition for biobrændstoffer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Om 5-10 år er løbet kørt, for så er markedet fyldt med fabrikker, der fremstiller biobrændstoffer, og så vil det ende med, at vi kommer til at importere vores egen viden, siger han.

Og der er fuld fart på udbygningen af anlæg til biobrændstoffer på det europæiske kontinent.

Tre store anlæg kører allerede i Tyskland, mens to er undervejs. Heraf har det ene fået mere end 300 millioner kroner i national støtte, fordi det er placeret i et såkaldt EU-mål1-område.

Spanien, Frankrig, Schweiz og Østrig samt Polen og Tjekkiet har ifølge Peter B. Nissen også byggeplaner undervejs. Det samme gælder Holland og Grækenland.

Et gammeldags argument

Den altoverskyggende årsag til, at der endnu ikke er opført et bioethanolanlæg herhjemme, skyldes at Danmark som det eneste EU-land har valgt ikke at følge et EU-direktiv, som opfordrer til at iblande biobrændstoffer i benzin og diesel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter B. Nissen mener, at den nuværende regering bevidst argumenterer sin fremgangsmåde med skattestoppet.

Retorikken er, at en afgiftslettelse for biobrændstoffer i Danmark vil kræve, at et forventet provenutab på cirka 800 millioner kroner skal findes et andet sted i statsbudgettet i form af højere skatter eller afgifter.

- Men det er et gammeldags købmandsargument. Regeringen regner kun med udgifter ved en afgiftslettelse og ser ikke på indtægter i form af nye arbejdspladser, besparelser på CO2-udslippet og den ekstra skat og afgifter, der kommer ind via disse arbejdspladser, siger han.

Peter B. Nissen peger i den forbindelse på, at tyske studier viser, at mellem 73-83 procent af provenutabet ved nedsættelse af afgifter på produktionsgrenen raps - biodiesel kommer tilbage til statskassen.

Han holder heller ikke tilbage med at give regeringen et skud for hoften for dens politiske kovending.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Politikere ved, at enhver politisk beslutning koster et eller andet. Så det kan undre mig, at Venstre, Det konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet i 1995 fremsatte beslutningsforslag om delvis afgiftsfritagelse af biobrændstoffer og støttede det igen i 2001, da Kristendemokraterne igen foreslog det, når regeringen nu siger nej, siger Peter B. Nissen.

Tror på afgiftslettelse

Trods de tvivlsomme udsigter for en politisk handling, der kan fjerne eller reducere afgiften på biobrændstoffer, tror Peter B. Nissen på en afgiftsfritagelse i nærmeste fremtid.

- Vi kan ganske enkelt ikke tillade os ikke at gøre noget på området, mens alle andre konstant udvikler og bygger, siger han og har en løsning på, hvordan skattestoppet kan undgås:

- Politikerne kunne vælge en model som i Østrig, hvor regeringen har bestemt, at der skal ske en procents iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel. Det er et miljøtiltag og ikke en skattestigning, siger han og erklærer, at det for forbrugerne formentlig vil betyde en ekstraudgift på 3-5 øre pr. liter benzin og diesel.Foto1

Frygter ikke råvaremangel

Fremstilling af biobrændstoffer kræver raps og korn. Det er råvarer, som også efterspørges af danske landmænd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Peter B. Nissen tror ikke, at der opstår problemer med forsyningen af korn til foder, selv om en del af det allerede i dag bliver brugt til biobrændstoffer. De europæiske interventionslagre er pr. 31. maj 2005 på i alt 16 millioner ton og heraf udgør hveden 10 millioner ton.

Han baserer sin tro på, at brakarealer kan bruges til non-food-afgrøder, og til den kategori hører biobrændstoffer.

- Men i takt med, at de østeuropæiske lande får deres udbytter op på vesteuropæisk niveau, vil vi se kolossal kornoverskud, mener Peter B. Nissen.

Han anslår, at 10-15 procent af de europæiske marker vil blive brugt til fremstilling af afgrøder, som kan forarbejdes til biobrændstoffer.

Biobrænstoffer i traktorer

Biobrændstoffer er miljøvenlige, men de kan få et endnu mere grønt image, hvis landbruget også selv bruger dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har en liste fra Tyskland, som viser, at en lang række landbrugsmaskiner kan køre udelukkende på biodiesel. Det mindsker CO2-udslippet yderligere, mener Peter B. Nissen.