For cirka 10 år siden lå konceptet for Markusminde Golf Club klar. Arealet, finansieringen, banedesigns og de nødvendige tilladelser var på plads. Behovet for en ny golfklub ved Sabro vest for Aarhus var også klarlagt, så i praksis var det blot at gå i gang.

Men kræfter fra anden side trak gruppen af personer bag projektet fra hinanden, og på kort tid forsvandt både finansiering og baneplaner. Tilbage stod et ægtepar med et stort areal jord men uden finansiering og viden om at drive en golfklub. I den situation vil mange sikkert trække interessen tilbage og beskæftige sig med noget andet, men ægteparret Rosemarie og Jørgen Thomsen valgte trods omstændighederne at føre projektet ud i livet. I dag eksisterer Markusminde Golf Club i bedste velgående på ottende år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Positivt forløb

Omkranset af marker og Frijsenborg Skovdistrikt ligger Markusminde Golf Club smukt placeret i det østjyske landskab. Frem til 2001 blev de cirka 55 hektar jord, som golfanlægget strækker sig over, anvendt som landbrugsjord. Den tilhørte dengang  - og gør det fortsat - Jørgen Thomsen, og han havde absolut ingen planer om at omlægge sin jord fra planteavl til greens, tees, fairways, bunkers, samt alt hvad der i øvrigt er indeholdt i et golfanlæg. Ganske vidst havde han en gård til salg sammen med et udefineret antal hektar jord, men i retning af golfbaner gik hans tanker ikke.

- Så blev jeg kontaktet af et par, som på det tidspunkt var involveret i Nivå Golf Klub. De kom oprindelig fra Jylland og søgte tilbage. Med sig havde de en ide om at lave en pay and play bane i området. De havde styr på planerne, en af deres bekendte havde finansieringen, og jeg havde så jorden og maskinerne, der kunne anvendes i etableringen. Jeg har tidligere været med til at udvide Mollerup Golf Club fra ni til 18 huller. Da gravede jeg blandt andet ud til bunkers og vandingsanlæg, så jeg kendte lidt til arbejdet, fortæller Jørgen Thomsen.

Da parterne nåede til enighed om projektet, blev ansøgningerne sendt af sted. Godkendelserne kom hurtigere end Jørgen Thomsen havde forventet, så den positive ånd i projektet fortsatte.

Valgte at gennemføre

Men parret fra Nivå fik et tilbud fra den sjællandske golfklubs nye ejer, og de valgte derfor at forlade projektet i Markusminde. Pengemanden bakkede også ud, og så stod Jørgen og Rosemarie Thomsen tilbage med et godkendt projekt uden finansiering. Jordoverfladen havde endnu ikke været brudt, og kun en skitse af de første ni huller lå på tegnebordet.

- Vi ønskede dog at gennemføre projektet, så vi fandt en ny banearkitekt i form af Chris Haspell. Han tegnede 18 huller, og deltog selv i skabelsen af dem. Han kom og arbejdede i nogle dage, og inden han rejste igen, instruerede han os i opgaverne, der skulle udføres, mens han var væk. Dræn, grus, vækstlag mv. Så vendte han tilbage, arbejdede med os, og var igen væk nogle dage, husker Jørgen Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I august 2003 åbnede de første ni huller på Markusminde Golf Club, som kort før åbningen blev lavet om til en medlemsbane. De sidste ni huller stod klar i 2004, og anlægget rummer desuden en udslagsbane og en seks huls bane til at træne indspil.

100 procent  rødsvingel

I dag er det fortsat ægteparret Thomsen, der ejer jorden og dermed banen. Klubben lejer sig ind, og lejeudgiften indbefatter også betaling for pleje og vedligehold. Den del står Jørgen og Rosemarie Thomsen selv for. Rosemarie har af samme årsag taget greenkeeperuddannelsen, og Jørgen har også tillagt sig ny viden. Han trækker desuden på sit tidligere virke som landmand.

- Så svært er det nu heller ikke at passe en golfbane. Man behøver ikke at gøre det sværere end nødvendigt. Jeg ved noget om ting, der gror, fastslår han.

Som den første bane i Danmark består græstæppet udelukkende af rødsvingel. Både på tees, greens, rough og fairways. Dog i forskellige udgaver, da rødderne arter sig forskelligt. Jørgen Thomsen har kun positivt at berette om græssorten.

- Den vokser langsomt og giver en tæt plæne. Jeg ved af erfaring fra landbruget, at når en mark skal lægges brak, sås den til med rødsvingel, da det ikke giver ukrudtet mange chancer. Rødsvingel er desuden meget nøjsom, da den hverken har brug for meget gødning eller vand. Vi har aldrig haft svamp eller sneskimmel i vores baner, og har derfor aldrig sprøjtet imod det. Heller ikke forebyggende, bemærker Jørgen Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rødsvingel er angiveligt oftere anvendt på baner i Skotland og England, hvor Chris Haspell også har arbejdet.

- Der er ikke noget nyt forbundet med at anvende 100 procent rødsvingel. Før vi gjorde det, har det bare aldrig været gjort i Danmark. Nu er der så flere, der følger efter, og det kan jeg godt forstå. Rødsvingel gror rødder ned i cirka 20 centimeters dybde, så den suger vand op fra hele vækstlaget. Vi kan have tørke i en måned uden effekt. Andre græssorter med kortere rødder vil hurtigere tørre ud, siger Jørgen Thomsen.

Ud fra en æstetisk synsvinkel er rødsvingel måske ikke den optimale sort at anvende, da den ikke er lige grøn at se på hele sæsonen.

- De skifter lidt farve som træerne, men den bruger kun et minimum af kvælstof, så det er godt for miljøet, siger Jørgen Thomsen.

I løbet af sæsonen tilføres greens 15 kilo kvælstof pr. hektar, og for tees er mængden på 25-30 kilo pr. hektar. Mere er der ikke behov for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Styr på udgifterne

I forhold til at sprøjte mod ukrudt er holdningen også klar. Der sprøjtes kun, når det er absolut nødvendigt.

- Vi sprøjter på fairways, når vi synes, at der er blevet for meget ukrudt, og det kan godt betyde pauser på 2-3 år. Der er ingen ide i at sprøjte et helt areal, hvis der kun står nogle få små ukrudtsplanter. Vores holdning er, at vi anvender så lidt kemi som muligt. Det koster mange penge, og det er ikke godt for miljøet. Greens og håndluger vi, og når man er kommet i bund og er over det hele tiden, så tager det kun nogle få minutter hver gang, siger Jørgen Thomsen, inden han fisker en lille foldekniv frem og med et dybt snit fjerner en lille ukrudtsplante på en kortklippet green.

Når mængderne af tilført gødning er begrænsede, giver det også mindre slid på maskinerne og sparer løn til en maskinfører.

- Gøder man mere, skal man også klippe mere. Hvis man vil spare på sine udgifter på en golfbane, skal man se på brugen af sine maskiner og lønudgifter til maskinførerne, konstaterer Jørgen Thomsen.