Så kan den bare komme - sneen. Husqvarna har gearet sig til den kommende vinter med - måske - sneflokke der kommer trimlende ved at udvide sortimentet af sneslynger med hele 75 procent. I forvejen bød den svenske producent på fire muligheder for at slynge sneen væk. Nu er yderligere tre sneslynger kommet til.

En enkelt af de nye sigter mest mod private brugere, men to er konstrueret til tungt, professionelt brug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med produktudvidelsen kan vi tilbyde sneslynger til alle former for snerydning. Fra villaejerens fortov til de krævede arealer som hospitalsområder og udfordrende skråninger, fortæller Jakob B. Hansen, der er administrerende direktør for Husqvarna Danmark.

De to nye Husqvarna-slynger til den professionelle snerydning hedder ST 268 og 276 EPT. Begge modeller bygger på Husqvarnas eksisterende bæltedrevne maskiner, men er blevet opgraderet med ekstra power og øget trækkraft. Hydrostatisk gearfri transmission sikrer jævn bevægelse, og maskinerne har den servostyring, som i øvrigt er standard på alle Husqvarnas tunge sneslynger. To håndtag giver mulighed for at manøvrere hvert sport for sig, således at 180 graders vendinger ikke volder problemer.