Havde det ikke været for et ældre kvægbrug ved Gedsted, 20 kilometer nord for Viborg, var denne artikel ikke blevet til noget.

Tom Larsen og hans kone var nemlig i 2002 ved at pakke rejsekufferten for at rejse til Australien og New Zealand for at se på kvægbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men så kom Gedsted Nørgaard i vejen.

- Vi bød på gården en torsdag og sagde, at vi skulle have et hurtigt svar, før vi rejste tirsdagen efter, fortæller Tom Larsen.

Store udenlandske prisstigninger

Parret købte den danske gård og fik sig en god rejse til den anden side af jorden. Trods det, at de havde fået en aftale om en dansk gård i stand, var de dog stadig parate til at etablere sig i udlandet.

- Jeg tænkte hele tiden, at vi kunne sælge gården igen. Men i Australien og særligt i New Zealand kunne vi ikke komme i nærheden af en gård.

- Det kan godt ske, at vi har haft prisstigninger på landbrugsejendomme herhjemme, men det er ingenting ved siden af de stigninger, vi så dernede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For at etablere sig dér kræves en stor egenkapital, fortæller Tom Larsen.

Konen tog initiativet

Tilbagevendt til den danske andedam tog Tom Larsen sig en tænkepause.

Han havde forud for købet af Gedsted Nørgaard med sine 86 hektar og ingen dyr i 15 år haft en større kvægejendom i Mou i Nordjylland med 300 malkekøer og 140 hektar.

Da han overtog den nordjyske bedrift som 21-årig, bestod den af 84 køer og 40 hektar. Tanken om at bygge op igen lå ham derfor lidt fjernt.

- Da vi købte gården her i 2002, var der intet ud over jorden. Selv traktoren var væk, men til gengæld var der en masse redskaber til heste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle finde på. Jeg havde fået tilbud om job uden for erhvervet, men overvejede også at have lidt ammekøer eller tyrekalve, fortæller Tom Larsen.

Resultatet blev i første omgang, at han såede jorden til med korn og lidt majs.

I samme periode havde hans kone orlov, og hun kunne godt se, at Tom havde brug for noget at bruge tiden til.

- Hun sagde en dag ved køkkenbordet, at nu skulle jeg ringe til maskinstationen for at få kornet ensileret til helsæd, fortæller han.

Køber en gård mere

Det næste skridt på vejen tilbage som mælkeproducent skete 1. november 2002, hvor Tom Larsen købte en nærliggende gård med 110 jerseykøer, 56 hektar og en mælkekvote på 700 ton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg fandt ud af, at jeg som nyetableret kunne få tildelt en mælkekvote på 500 ton, hvoraf jeg gratis fik 170 ton uden at jeg blev toldet af de 700 ton. Det skyldes, at jeg først fik de 500 ton cirka et halvt år efter, at jeg overtog den anden gård, forklarer han.

Med en mælkekvote på 1,2 millioner ton og en basisfedtprocent på seks var der pludselig grundlag for at bygge en stald på Gedsted Nørgaard.

Som sagt så gjort.

- Vi byggede en løsdriftsstald til 300 køer. 13. februar 2003 malkede vi i den ene side af stalden, og i marts 2003 malkede vi 260 køer, siger Tom Larsen.

Køber mere til

I september 2004 købte Tom Larsen en naboejendom med 160 sortbrogede køer. Mælkekvoten på gården er 1,410 millioner ton med fem i basisfedtprocent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg fandt ud af, at jeg kunne få kvoten uden at skulle tolde den. I praksis sker der det, at jeg sælger kvoten og kan købe den samme mængde, når jeg skal sælge den, forklarer Tom Larsen.

I samme ombæring købte han to andre mindre ejendomme med i alt 35 hektar. Derved er hans samlede jordtilliggende kommet op på 220 hektar. Desuden har han 50 hektar gylleaftaler.

Prøv at bygge selv

Staldbyggeriet på Gedsted Nørgaard var og er et lidt utraditionelt ét af slagsen. Hvor andre bestiller en færdigpakke, valgte Tom Larsen selv at stå for byggeriet.

- Et firma skulle måske have 8-10 millioner kroner for at bygge det, jeg har brugt 3,6 millioner kroner på et 2.800 kvadratmeter stort staldanlæg, siger han.

Råhuset til omkring en million kroner er det eneste, der er produceret udefra.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da vi byggede, havde vi omkring 200 køer og havde med tre voksne lærlinge god tid, og derfor brugte jeg de mænd til at bygge stalden op. Det sparede mange mandetimer, forklarer Tom Larsen.

Han er bekendt med, at mange landmænd afholder sig fra selv at tage del i arbejdet med at bygge en ny stald. En disponering, han undrer sig over.

- Mange har den holdning, at det kan gå galt med sådan et byggeri. At der er nogle småfejl på byggeriet, eller det ikke er helt lige, har jo ingen afgørende betydning for produktivitet, påpeger Tom Larsen.

Traditionel staldbygning

Staldkomplekset består af en stor staldsektion, hvor der er kalve, malkerum og malkecenter samt seks rækker køer med foderbord i midten.

Den tilstødende staldbygning er mindre i bredden og rummer pt. foderopbevaring, værksted og dybstrøelse til opdrættet. Den del vil på sigt blive ændret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er for besværligt med dybstrøelsen, og vi skal have bygget sengebåse på et tidspunkt, siger han.

Stalden har madrasser i sengebåsene, og kokomforten går igen flere gange i dagligdagen.

- Vi har en god frisk luft i stalden, fordi jernkonstruktionens ben først bukker ved 4,5 meters højde. Desuden er der åbnet i den ene side af stalden, så der også dér kan komme frisk luft ind.

- Vi har dog ikke investeret i et dyrt rullegardin, men brugt 1.400 kroner på at få sat et ensileringsnet op i stedet for, siger Tom Larsen.

Billigt malkeanlæg

Tom Larsen har en filosofi om, at det bedste økonomiske resultat ikke nødvendigvis opnås ved at investere i en masse smart registreringsudstyr og dyre malkeanlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Netop malkeanlægget har han fået etableret billigt.

- Det er et to gange 27 midterophængt system uden aftager, som jeg gav omkring 80.000 kroner for. Det var inklusive montering, opsætning og ekstra reservedele, siger Tom Larsen med et smil.

320 køer kan malkes på to timer i systemet, der fungerer uden problemer.

På gården malkes køerne to gange dagligt.

Søger om 750 DE

En foderlade er også blandt de seneste investeringer hos den driftige mælkeproducent.

- Laden er på 1.200 kvadratmeter og mangler lige det sidste. Vi har næsten færdiggjort støbningen af væggene i sidste uge, forklarer han.

Et af de næste projekter kan meget vel blive køresiloer, som han allerede har gravet ud til.

Planerne stopper ikke med de seneste udbygninger.

- Jeg vil søge om at få i alt 750 DE. Ansøgningen gælder for begge gårde, men det mest sandsynlige bliver, at jeg kan få lov til det på den anden gård, fordi Gedsted Nørgaard ligger i et Natura 2000-område, påpeger Tom Larsen.

Intentionen er, at den sortbrogede besætning langsomt skal udfases for at give plads til flere jerseykøer.

Ting kan ikke svare sig

Den generelle sundhedsstilstand i Tom Larsens besætning er høj. Dyrelægeregningen er på et absolut minimum. Til gengæld er celletallene over de magiske 200.000, hvilket giver et fradrag i mælkeleverancen. Det lokale Nørager Mejeri aftager Tom Larsens mælk. Han er en af 12 leverandører.

De høje celletal agter Tom Larsen ikke at gøre noget ved nu.

- De seneste år har vi købt dyr ind fra 40-50 besætninger for at have dyr nok. Derfor har jeg ikke haft mulighed for at komme af med de dyr, som trækker gennemsnittet op, forklarer han.

Insemineringen står Tom Larsen for. På bedriften anvendes for 75 procents vedkommende kønssorteret sæd. I 90 procent af tilfældene giver det kviekalve. Tyrekalvene bliver solgt til en lokal landmand, der opfeder dem.

- Desuden bruger vi tyr til vores kvier, siger han.

Overvejer biogas

Foruden planer om at ansøge til 750 DE går Tom Larsen også i biogasplaner.

- Jeg overvejer et biogasanlæg, hvorfra jeg kan sælge gas til afbrænding til det lokale barmarksværk.

- Jeg skal også ud og skaffe noget mere jord, men det skal helst være gylleaftaler.

- Det kan også være, jeg skal have mere kvote, eller måske har jeg solgt den om tre år, siger Tom Larsen.

Foderplanen

2,5 FE kartoffelpulp/hele kartofler

8,5 FE majs og græs

2,0 FE korn

3,0 FE raps

I alt 16 FE gives til jerseykøerne, mens de sortbrogede køer får cirka 18,5 FE. De ekstra FE kommer primært fra sojaskaller.

Økonomi

For driftsåret 2004 opnåede Tom Larsen et supergodt økonomisk resultat.

Bruttoudbyttet gav i alt 2,60 kroner pr. kg EKM, mens stykomkostningerne var 1,03 kroner pr. kg EKM. Det giver et dækningsbidrag på 1,51 kroner pr. kg EKM mod DB-tjeks kalkule på 1,38 kroner pr. kg EKM. Det er vel at mærke en kalkule for de 25 procent bedste producenter.

Mælkekvoten er på 3,0 millioner kg med en basisfedtprocent på 5,42.