Plantedirektoratet har pr. 1. november 2005 meddelt Aarhusegnens foderfabrik i Durup Godkendt Egenkontrol.

Hermed har Aarhusegnens Andel scoret hattrick, idet der i Danmark kun findes fire foderfabrikker med Godkendt Egenkontrol, og de seneste tre godkendelser er tilfaldet Aarhusegnen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2004 opnåede fabrikken i Galten godkendelse, i foråret 2005 fulgte fabrikken i Århus, og nu er fabrikken i Durup også godkendt til egenkontrol.

- Vi er både glade og stolte over, at vores anlæg og vores medarbejdere lever op til disse kvalitetskrav. Med egenkontrol i Durup har vi afsluttet etablering af egenkontrol i Aarhusegnen. Fra 1. januar 2006 omfattes alle vores fabrikker og øvrige anlæg af Hygiejneforordningen, og det er vi rigtig godt forberedte til, siger kvalitetschef hos Aarhusegnens Andel, Henrik Bjørnbak.