Når en landmand leverer en gris eller en liter mælk til 'sit eget' slagteri eller mejeri, sker det til en pris, som er kendt af alle. Og prisen er den samme for alle med den samme vare - uanset om den kommer fra en stor eller lille leverandør. Og når den endelige afregning kommer i form af efterbetaling fra andelsselskabet, er den ens for alle.

Sådan er det ikke altid, når den samme landmand skal købe grovvarer ind i 'sit eget' andelsselskab. Tværtimod. Der er prisskiltene svære at få øje på, og hvis de er der, kan man regne med at blive snydt, hvis man betaler fuld pris. Sådan lyder end del af beskrivelsen af konkurrenceforholdene i grovvarebranchen fra en af landbrugets egne rådgivere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og grovvareselskaberne fortæller ikke nødvendigvis sandheden om, hvad andre kunder betaler. Man kan nok regne med rabat ved køb af større mængder, men man finder reelt aldrig ud af, om man er blevet snydt, eller om andre får endnu større rabat. Og måske er risikoen for at blive snydt særlig stor, hvis man er en lille kunde i et andelsselskab.

Advarsel mod blind tillid

Indkøb af foder og handel med korn og andre grovvarer er lidt af en jungle, og det får nu landbrugets egne rådgivere til at advare landmændene mod at have alt for blind tillid til den lokale leverandør, som man måske har handlet med i årevis.

- Det er meget sjældent, at to landmænd betaler det samme for den samme vare, siger svineavlskonsulent Vagn Johansen fra LandboNord i Brønderslev. Han har fulgt markedet for grovvarer tæt og talt med masser af landmænd i over 20 år og forklarer, at konkurrencen i branchen især styres gennem individuelle pristilbud og diverse rabatter efter blandt andet mængder og leveringstidspunkt. Sælgerne får typisk opdateret prislisterne 1-2 gange om ugen, men kunderne får ikke priserne at se.

Ingen mulighed for kontrol

- Sælgerne kan afvige fra prislisten. Nogle gange endda i opadgående retning, men landmanden får ikke mulighed for at kontrollere, om han er blevet snydt, siger Vagn Johansen. Han har set eksempler på, at der er 3-5 kroners forskel på 100 kilo foderblanding til svin, selv om der ikke umiddelbart er nogen grund til, at der skulle være forskel. Udover at den ene landmand er dygtigere til at forhandle end den anden.

For en bedrift med 240 søer og 6000 årssvin, hvilket ikke er en stor produktion, vil en prisforskel på en krone svare til nogenlunde 20.000 kr. på årsbasis. Og da prisen på 100 kilo standard foderblanding til svin svinger med op til syv kroner, kan man selv gange op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men hertil kommer den største og mest hemmelige faktor i regnskabet. Både andels- og private firmaer tilbyder årsrabatter i forhold til omsætning, men disse rabatter er som regel også individuelle.

Hemmelige årsrabatter

- Årsrabatterne er ikke tilgængelige - og det bliver de næppe heller nogensinde, lyder meldingen fra den erfarne rådgiver i det nordjyske. Og netop derfor er det meget vanskeligt at rådgive kunderne om, hvor de kan få den bedste pris - samlet set.

Pris- og rabatsystemet har den naturlige konsekvens, at store kunder kan købe til de laveste priser. Men prisforskellene er tilsyneladende større i landmændenes egne selskaber, og det giver anledning til en vis undren.

- Det kan det være svært at dokumentere, at priseforskellen er størst i de andels-ejede selskaber. Men det er en klar fornemmelse, jeg har, siger Vagn Johansen, der anbefaler, at landmænd altid indhenter flere tilbud, når de skal tegne kontrakt på levering af foder.

Det er da også blevet langt mere almindeligt end tidligere, men da de fleste kontrakter indgås for et halvt eller helt år ad gangen, kommer der mere med i 'fodervognen' undervejs, og det er måske ikke med den samme rabat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Service bliver godt betalt

- Der kan selvfølgelig være flere grunde til at handle hos en bestemt leverandør - eksempelvis hvis man er vant til at få en god service og fleksibilitet, siger Vagn Johansen. - Men jeg synes, den service bliver betalt godt.

Udover at shoppe mere rundt blandt de danske grovvarefirmaer, har stadig flere driftige landmænd vendt blikket mod Tyskland, ligesom det i årevis har været kendt, at mange hollandske landmænd får foder 'hjemmefra'.

Åbenheden er således langt større hos de tyske, private firmaer, som dagligt leverer masser af hele vognlæs foder til danske landmænd. Det sker til helt faste priser, typisk for et helt vogntog på 24 tons. Måske er der en lille kontantrabat, men ellers er der ingen rabatter. Et vognlæs om måneden svarer nogenlunde til forbruget hos 1500 slagtesvin.

Åbenhed i Tyskland

Andre landmænd blander selv deres foder, og her er der også mulighed for at hente råvarerne i Tyskland. Prisen på de vigtigste bestanddele - korn og soyaskrå - kan løbende følges på en hjemmeside, som handelskammeret i Schleswig-Holsten står bag. Kammeret indsamler ganske enkelt priser fra firmaerne hver uge og lægger gennemsnitspriserne på nettet.

Netop mulighederne for at sammenligne priser kan være med til at tvinge en større åbenhed igennem i den danske grovvaresektor, og selv om der er lang vej til åbenhed om årsbonusen, er der håb. Priserne er faktisk blevet udjævnet en del over de seneste 10-15 år, hvor der først i ´90erne var eksempler på en forskel på 15 kroner for 100 kilo almindelig foderblanding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvis vi fremadrettet skal have hul nogle af problemerne, der stadig er i forhold til en mere åben situation, er det nødvendigt med en ændret strategi fra firmaerne. Og en større forståelse for, at verden er mere åben, end den har været, siger Vagn Johansen.