Hver aften flyver en stor flok krager henover vores hus og sætter sig i det samme træ i skovbrynet i et par timer, og jeg tror, at de mødes for at minde hinanden om, hvad det er at være krage. For at styrke identiteten. Nå ja, krager gør sig nok ikke de store tanker. Men fænomenet sætter alligevel gang i mine tanker om, hvor meget vores identitet betyder. At vi er i omgivelser, som spejler os og det, vi tillægger værdi.

Og det er identiteten, der kan komme i farezonen, når man går på pension. For landmænd gælder det helt specielle, at det ikke kun er arbejdsidentiteten, der kommer i spil. Familieliv, fritidsliv og arbejdsliv hænger uløseligt sammen, det er hele livsformen, der bliver berørt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lykkeligvis er landmænd fortrolige med grundlæggende dele af seniorlivet, nemlig friheden, selvstændigheden, at leve livet lokalt, og også at være sammen med ægtefællen hele dagen.

Planlægning af seniorlivet

Hvis man planlægger rammerne om sit seniorliv, kan man få meget mere ud af disse gode forudsætninger. Men når man taler planlægning af seniorlivet, tænker de fleste først på økonomien.

De personlige værdier og følelser derimod bliver desværre regnet for at være bløde værdier, som man kan forme og bøje til enhver anledning. Det kan man ikke. Hvis man skal planlægge et godt seniorliv, er det omsorgen for familien, nærhed til naturen, det lokale tilhørsforhold og andre personlige værdier, man skal tage alvorligt.

Penge en blød værdi

Penge er derimod en blød værdi, som kan formes på mange forskellige måder. De virker forskelligt afhængig af, om de står som opsparet overskud i virksomheden, som friværdi i boligen, er opsparet på pension eller står i aktier eller obligationer i et frit depot. Afvikling af gæld og afkast af formue kan tilrettelægges med meget forskellige resultater for ens rådighedsbeløb.

Der er skattefordele ved pension, til gengæld er pension ikke så tilgængelig som et frit depot, osv. osv. Der er gode muligheder for at placere sine penge, så man effektivt får gennemført sine personlige ønsker. Omdrejningspunktet er, at man ved, hvad man selv tillægger størst værdi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fire nødvendige spørgsmål

Ved at svare på de fire følgende spørgsmål kommer man meget tættere på en plan og kan derfra vælge de økonomiske virkemidler.

* Hvornår vil man pensioneres?

* Hvor meget har man brug for?

* Hvor længe skal pengene vare?

* Hvem skal arve?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidspunkt for pensionering.

Ældreforskeren Jesper Wegéns fra Gerontologisk Institut peger på, at en af de vigtigste faktorer for en lykkelig seniortilværelse er, at man selv vælger tidspunktet for pensionering. Som selvstændig landmand risikerer man ikke at blive fyret, men derfor skal pensionstidspunktet alligevel vælges med omhu.

Vil man vente på, at ens søn er klar til at overtage? Eller vil man tage konsekvensen af slidgigten i knæene og finde en overgangsløsning? Mange, der er omfattet af efterlønsordningen, vælger pr. automatik 62 år, fordi det giver nogle økonomiske fordele. Men ofte kan fordelene slet ikke opveje ulempen ved at fravælge personlige hensyn til pensioneringstidspunktet.

Hvor meget

Udgifterne til at dække de materielle, sociale og personlige behov udgør tilsammen kravet til ens rådighedsbeløb.

Boligen er som regel det vigtigste materielle behov. Men hvad er det overhovedet for en bolig, man sigter efter? Mange mænd vil helst blive boende. De vil i det mindste have en kælder, hvor de kan regere uforstyrret. Kvinderne vil flytte til noget nemmere for at få tid til at gå på aftenskole, på museer eller i teatret. Ingen er tilsyneladende interesseret i de pæne stuer.

Det er vigtigt at afstemme ønskerne i god tid. Også fordi boligen bliver rammen om livet, når den ene engang dør. Det er selvsagt en meget stor omvæltning at blive alene, og der er mange triste eksempler på, at en efterladt ægtefælle samtidig med ægtefællens dødsfald, har måttet sige farvel til de kendte omgivelser. Et nyt sted uden fælles historie. Man kan ikke glæde sig ved tanken om, at her sad vi sammen og drak morgenkaffe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så lige så vigtigt som at sørge for, at der er penge nok til den efterladte, er det at sørge for, at den efterladte kan klare boligen. At den er i en god vedligeholdelsesstand, at den er rar og tryg at komme til og fra, når man skal på besøg, at der er plads til at have børnene på besøg osv.

Sociale kontakter

I det travle arbejdsliv fokuserer man tit på selve arbejdet. Men når man spørger lønmodtagere, hvad de savner mest efter deres pensionering, er det ikke arbejdsopgaverne men kollegerne. Man har ikke spurgt landmænd specielt, men mon ikke det også vil dreje sig om de sociale kontakter. Den daglige kontakt med leverandører, kunder, medhjælpere osv. Som senior vil disse mennesker ikke komme forbi naturligt. Pludselig skal man gøre en ekstra indsats for at se andre.

Endelig er der behovet for udvikle sig og at opleve. Seniortilværelsen er speciel ved de mange flere frie timer. Heldigvis ligger det i sagens natur, at landmænd både skal være handlekraftige og idérige, så med lidt rettidig omtanke skal tiden nok blive brugt på en god måde.

For det er ikke kun et spørgsmål om at få tiden til at gå. Den går uanset hvad. Det er i lige så høj grad et spørgsmål om at foretage sig noget, der har betydning for en. En interesse eller et engagement skal udvikles over tid for at styrke identiteten. Derfor skal der lægges ud i god tid med noget, man kan springe over i, når gården ikke længere fylder de fleste af de vågne timer.

Hvor længe

Flere og flere bliver rigtig gamle. Da en mand på 80 år blev født, blev han lovet en gennemsnitsalder på omkring 65 år. I dag regner man med, at omkring halvdelen af alle nyfødte piger bliver over 100 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det stiller krav til opsparingens størrelse, at vi bliver så meget ældre. Oven i købet har Danmarks Statistik undersøgt, at landmænd har en lav dødelighed sammenlignet med andre erhvervsgrupper. Så planlægningen kan let komme til at dreje sig om 30 år af ens liv.

Hvem skal arve

Det er populært at sige "Hvis der er penge tilbage på kontoen, når jeg dør, er det fordi, jeg har regnet forkert". Men der er nok ikke mange landmænd, som gennem et helt liv passer deres gård med det formål at klatte pengene væk de sidste år. Først og fremmest er der naturligvis ægtefællen, der skal sikres. Men det kan også være, at de børn, der ikke overtog gården på gunstige vilkår, skal kompenseres via en arv.

Økonomisk rådgivning

Hvis man ved, hvilke personlige værdier man styrer efter, er det nemt for ens økonomiske rådgivere at skabe den bedste økonomiske ramme. Det, man har at leve af, bliver dermed rammen, om det man lever for.